|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Stig
Emne: Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
|
Videnskabsteoretisk er det vel en problematisk konklusion. Sagen er jo, at det teoretisk set kun er muligt at falsificere påstande (Popper).
Eksempel: "Alle svaner er hvide" er en påstand der kan falsificeres (modbevises). Det kræver blot, at man finder en sort svane (australske svaner er sorte). Indtil Australien blev opdaget var det derfor muligt for europæere at tro alle svaner er hvide, men da Australien blev opdaget blev påstanden modbevist. Påstanden er altså en "lovlig" påstand (omend den er falsk).
Men så påstanden: "Alle svaner er enten hvide eller sorte", da? Nej, for hvem ved om der findes svaner på andre planeter i andre solsystemer (og galakser). Påstanden er altså legitim nok (den er mulig at modbevise), men omvendt kan den aldrig bevises (fordi vi ikke er alvidende). Videnskabelige påstande kan aldrig bevises, kun modbevises.
De eneste påstande om naturen der kan bevises er påstande af typen: Enten regner det, eller også regner det ikke. Men da disse er logisk sande (A v L A = S) er de trivielle og uinteressante.
Konklusionen er, at vi ikke kan sige noget ikke eksisterer, fordi vi ikke ved alt. Derfor er det også umuligt at sige Gud ikke eksisterer, ligesom det er umuligt at sige der ikke eksisterer svaner et andet sted i universet end her på jorden (da vi ikke har undersøgt hele universet).
Videnskabsteoretisk set er det derfor kun "lovligt" at komme med påstande der kan modbevises (falsificeres), uden at det kræver alvidenhed. Man må derfor teoretisk set aldrig sige, at noget ikke findes - heller ikke Gud (Gud er specielt problematisk at benægte eksistensen af, idet der er er nedlagt påstand om, at Gud ikke er en del af universet).
_________________________________________
Videnskab handler altså om påstande der kan falsificeres. Videnskab er derfor en disciplin i, at fremkomme med de enklest mulige forklaringer på fænomener vi erfarer, idet forklaringerne kun må indeholde falsificerbare elementer (ikke noget med at henvise til Gud).
I sig selv er påstanden: "Gud eksisterer" i den kristne betydning ikke en falsificerbar påstand, idet Gud er skaberen af universet, hvorfor vi ikke kan falsificere Guds eksistens. Kristendom og videnskab handler altså grundlæggende om to forskellige ting - det falsificerbare versus det ikke-falsificerbare.
Den problematik er umulig at komme udenom. Man kunne naturligvis komme med en påstand om, at man ikke bør beskæftige sig med ikke-falsificerbare emner (et argument man ofte ser ateister fremføre imod troen på Gud, gerne garneret af lidt snak om Occam's ragekniv) - men denne påstand er jo ikke falsificerbar og er dermed logisk ugyldig (populært sagt, logisk selvmodsigende). Man kan lave (og har lavet) en regel om, at for at en påstand skal være videnskabelig skal den være falsificerbar, men man kan ikke generelt afvise folks tro på ikke-falsificerbare fænomener (eksempelvis den kristne Gud).
Der er altså en slags deadlock situation mellem kristne og ateister. Så vi er nok nødt til bare at finde os i hinanden.
Klassisk vrøvl man ser i debatter mellem kristne og Ateister
A: Man bør ikke beskæftige sig med ting der ikke kan bevises (logisk selvmodsigende, ikke falsificerbar)
K: Gud må eksistere, hvem skulle ellers have skabt universet? (ikke falsificerbar)
A: Videnskaben har bevist at troen kun foregår i folks eget hoved (ikke falsificerbar, reduktionisme)
K: Universets kompleksitet beviser, at Gud skabte det (ikke falsificerbar, reduktionisme)
|
|
|
|
