1
registreret Arne Thomsen
573
gæster og
85
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?
|
Hej Jakob.
Jeg har læst dit seneste svar til mig igennem et par gange og mener at opfatte, at du ikke fastholder påstanden: Gud(er) eksisterer ikke, men at du - selvfølgelig - fastholder, at du ikke ser nogen grund til at acceptere den modsatte påstand.
Mig bekendt er forsøg på at bevise Guds eller guders eksistens for længst opgivet.
Og hvis ateister også opgiver/har opgivet at bevise det modsatte, så synes jeg, der er et godt grundlag for dialog.
Vores fornuft (almindelig sund fornuft, logik, filosofi, videnskab) har jo bragt - og bringer stadig - imponerende landvindinger, men når det kommer til eksistentielle spørgsmål, såsom: Hvem er jeg? - Hvad er verden? - Hvad er meningen med mit liv? - så er der jo ikke megen hjælp at hente fra fornuften.
Og det er jo så her, vandene deler sig.
Alt er tilfældigt - Der er en mening med mit liv - Der er ingen mening med mit liv - Der er en skaberkraft, en første årsag - Fornuften er effektiv, jeg støtter mig alene til dén - Verden har altid været - Det kan ikke udelukkes, at der findes "noget" udenfor tid og rum og menneskers fatteevne - Jeg oplever intuitivt at noget er helligt, men jeg kan ikke hverken forklare eller forstå det - Psykologien spiller mig et puds, og får mig til, uden selv at vide det, at "opfinde" Gud(er), der opleves som nærværende (lige som forældreløse børn kan "opfinde" en far eller en mor) - Jeg kan ikke finde ud af det, så jeg tilslutter mig den første den bedste religion, der er for hånden og slår mig til tåls med det.
Der kan nok nævnes mange flere adfærdsvarianter, men fælles for dem er vel, at de er vore reaktioner på spørgsmål som: Hvem er jeg? - Hvad er verden? - Hvad vil jeg?
Det er i hvert fald sådan, jeg ser det - og jeg anser de forskellige eksistentielle valg for at være principielt ligeværdige - uanset om de er fornuftsbaserede eller ej
M.v.h. Arne.
|
|
|
|