|
0
registrerede
626
gæster og
209
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den evige Guddommelige kærlighed
|
Hej Tikka.
Du har ændret overskriften i denne tråd, så gør det vel ikke så meget, at der også bliver plads til lidt humor - forstået på den måde, at det da er meget begrænset, hvad vi "tobenede aber" kan finde ud af.
Jeg har søgt at blive lidt klogere på, hvad der menes med Guds Rige.
Wikipedia siger blandt meget andet:
Hos Paulus findes det nærmeste, der kommes på en egentlig definition af Guds rige i denne åndelige betydning: "For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden." (Romerbrevet, 14,17)
I klassisk kristendom knyttes Helligånden tæt sammen med en formidlingsrolle mellem Gud og mennesker og er den, der giver mennesker troen på kristendommens sandhed.
Hvis jeg endelig har forstået dig ret, når du skriver:
hvad mener du så, den kærlighed skal bruges til, når der ellers derudover ikke er noget liv, og hvad med frelseren, hvorfor skulle han frelse ,,os,, hvis ikke Gudsriget vil bestå?
Hvor mener du, denne evige kærlighed vil befinde sig på tidspunktet efter solens død?
Jeg opfatter det guddommeliges kærlighed rettet til hele dette univers - herunder også, hvad vi kalder Solen og Jorden i denne galakse - herunder også uddøde arter af levende væsener.
Om der også er andre universer, og om de får det guddommeliges kærlighed, magter jeg end ikke at tænke på.
Klart nok kan vi mennesker ikke "bruge" guddommelig kærlighed, når vi er uddøde, men min fornemmelse er, at den stadig er der - i det guddommelige.
Jeg erkender, at det er vanskeligt at undgå at være selvcentreret, sådan at det alene er en selv, ens nærmeste og ens nærmeste del af verden, det hele drejer sig om, og det er så her, jeg - ikke ret godt, men dog - forsøger mig med bredere perspektiver, såsom en fornemmelse af totalt ufattelig guddommelig kærlighed bag - og i - dette univers 
(Har jeg - omsider - svaret dig?)
Arne  
|
|
|
|
