|
1
registreret
(1 usynlig),
2357
gæster og
784
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: DE TOBENEDE ABER
|
Hej Tikka.
Du skriver:
… og hvad mener du så, den kærlighed skal bruges til, når der ellers derudover ikke er noget liv, og hvad med frelseren, hvorfor skulle han frelse ,,os,, hvis ikke Gudsriget vil bestå?
Beretningen om den barmhjertige samaritaner siger jo: Næstekærlighed.
Men for mig er det tillige: Kærlighed til Verdens Væren, jeg inspireres til.
Og med ordet kærlighed mener jeg jo ikke begær, men bedst mulige indsigt, medfølelse og omsorg.
Dét, tror jeg, er Gudsriget, som Frelseren pegede på 
Det er jo ikke altid nemt at være næstekærlig.
Hvordan kunne man f.eks. være næstekærlig overfor Adolf Hitler, mens han levede?
Jeg mener, at fokus på hans nedarvede karaktertæk samt psykoanalyse - også af barndommen - måske kunne have været en vej til hans frelse.
I stedet begik han de grusomste forbrydelser - og endte med at begå selvmord.
Kort sagt: Alene at straffe krimminelle, det er hverken indsigt, medfølelse eller omsorg.
Og at vi begærligt plyndrer Gudsriget på denne klode vil Frelseren nok ikke tilråde 
For mig er aktiv kærlighed til alt vejen til Gudsriget - og meningen med livet
Hvad du svarer, er vel ikke en mulighed.
Solen og menneskene er døde, ikke sandt?
Derfor var mit spørgsmål også: … og hvad mener du så, den kærlighed skal bruges til, når der ellers derudover ikke er noget liv, og hvad med frelseren, hvorfor skulle han frelse ,,os,, hvis ikke Gudsriget vil bestå?
Et ekstra spørgsmål kunne være. Hvor mener du denne kærlighed vil befinde sig på tidspunktet efter solens død?
.
|
|
|
|
