|
0
registrerede
1045
gæster og
1674
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: METAFORIA. Hjemrejsen 9.
|
På den niende planet sad der en mand med maske på ved et skrivebord og skrev breve.
- Hvem er du, spurgte den lille prins.
- Det vil jeg ikke sige. Jeg ønsker at være anonym, lød det fra stemmen bag masken.
- Hvorfor vil du være anonym, spurgte den lille prins igen.
- Det vil jeg ikke sige. Jeg har mine grunde, men de er hemmelige.
- SÃ¥ den lille prins spurgte i stedet: - Hvem skriver du breve til?
- Til alle, jeg ikke kan lide. Det er nemlig smædebreve.
- Hvad er et smædebrev?
- Det er et brev, hvor man f.eks. beskylder en anden for at lyve.
- Er de da løgnere, spurgte den lille prins, for det bekymrede ham, at man ikke skulle kunne stole på, at andre sagde sandheden.
- Selvfølgelig ikke, sagde den anonyme. Det er jo netop det, der er det morsomme ved det.
Den lille prins syntes ikke, at det lød spor morsomt, og sagde: - Jeg ville da blive vred, hvis nogen beskyldte mig for at lyve, når jeg ikke gjorde det. Hvad gør du så, hvis de siger, at det ikke passer?
- SÃ¥ gentager jeg da bare beskyldningen, og beder dem modbevise det.
- Hvis så hvis de beviser, at det ikke passer, sagde den lille prins stædigt, for han syntes ikke, at han fik et ordentligt svar. - Så viser det jo, at det var løgn, hvad du beskyldte dem for.
- Så beder jeg dem blot bevise, at deres bevis er sandt, for hvis de ikke kan det, så er det jo netop et bevis på, at de lyver. Det kaldes retorik, og det er en meget fin kunst.
- Jeg synes, det lyder meget ubehageligt. Sådan får man da ingen venner.
- Ok jo. Det er da meget nemt. Man skriver da bare et brev, hvor man roser en anden for at være klog og retfærdig. Så skriver de et rosende brev tilbage, og så er man venner.
- Det lyder ikke som et rigtigt venskab, sagde den lille prins. Venner er da nogen, man kan være sammen med, og som man bekymrer sig for, og gerne vil gøre noget for. Jeg har en ven, en rose, og jeg giver den vand og skærmer den mod træk. Den gør min verden smuk, så vi har begge glæde af vores venskab. Før jeg fik min roseven, var det eneste smukke i min verden solnedgangen, og den varede ikke længe. Men et venskab kan glæde en hele livet.
- Jeg kender ikke til roser, sagde den anonyme, og hvis du ikke kan bevise, at de eksisterer, er det løgn.
- Du minder om en mærkelig løber, som jeg har mødt. Man kommer heller ingen vegne ved at tale med dig, for du vil bare sige det modsatte. Det er nok derfor, at der ikke er andre end dig selv på denne planet, sagde den lille prins.
- Bevis at du har truffet en løber. Ellers påstår jeg, at du lyver, sagde den anonyme triumferende.
Men den lille prins havde allerede forladt planeten mens han tænkte: De voksne er bestemt meget mærkelige. De forstår overhovedet ikke, hvor vigtigt det er at have rigtige venner. Før jeg fik min rose, var jeg tit så deprimeret, at kun solnedgangen kunne trøste mig i min ensomhed. Nu har mit liv fået mening, for jeg har fået en at bekymre mig for.
|
|
|
|
