annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15703952
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383598
Et andet syn 1992859
Åndelig Føde 1529334
Jesu ord 1524630
Galleri
Tiger i form (i Kristus; in Christ)
Hvem er online?
0 registrerede 437 gæster og 46 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: At have ret og at få ret.

Indsendt af: Michael
jeg har godt nok hørt at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Men efter at have læst dit indlæg må man nok konstatere at dette ikke har meget værdi rent praktisk.

Sørg altid for at få papir på det. smiler


Kære Michael.

Din opfordring til at få aftaler skrevet ned på papir kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Der findes et gammelt latinsk sprichwort, som hedder: Verba volant, scripta manent, og det betyder noget i rening af, at det talte ord flyver bort, medens det nedskrevne ord forbliver stående. En ordret oversættelse er: ’Talte ord flyver, skrifter forbliver’.

Selvfølgelig fordærver man tilværelsen for sig selv, hvis man i alle livets forhold forlanger aftaler nedfældet skriftligt for at være på den sikre side. Det ville virke ødelæggende på fællesskabets forløsende livsrytme, hvis man brugte princippet blandt venner, som man har tillid til.

Men er man eksempelvis ude for at købe en bolig og diskuterer med sælgeren, hvilket løsøre der følger med, står man sig ved at forlange aftaler herom nedfældet på skrift. Adskillige sælgere har på dette punkt en svag hukommelse.

Men udgangspunktet er, at mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige. Dette udtrykker man i aftalelovens § 1, første punktum, der fastslår: »Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.«

Denne formulering stammer fra 1917, men princippet om aftalers bindende kraft har eksisteret så længe, som retshistorien rækker. Under Christian den Femte samlede man regler, der faktisk blev anvendt, i Danske Lov af 15. april 1683.

Her møder vi det, som vi kalder Kontraktfrihedens grundsætning i følgende formulering: »5-1-2 Alle Contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere Myndige, og komne til deris Lavalder, være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Forløfter og andet, ved hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saa som de indgangne ere.« (Citat slut).

Man har således ret til at indgå bindende aftaler om alt muligt, men de må ikke være i strid med anden lov, og heller ikke mod ærbarheden, hvilket sidste relaterer sig til den til enhver tid fremherskende moral.

Af og til indgås bindende aftaler på særlige branche-relaterede måder. Når vi her på egnen handler husdyr, har de fremsatte tilbud og svarene herpå ikke i sig selv bindende virkning. Man kan frit tage sine ord i sig igen. Den bindende virkning opstår først, når der gives håndslag på en bestemt pris. Dette er almindeligt anerkendt i såvel husdyrvoldgiftsretterne som i de almindelige domstole. Ved håndslaget sker der en såkaldt præklusion, der i dette tilfælde er det fagjuridiske udtryk for, at retten til at træde tilbage nu er ophørt.

Hvis man vil opleve en form for aftaleindgåelse, der for udenforstående er et apokryft gehejmeritual, kan man møde op tidligt om morgenen til fiskeriauktion på Vestkysten, og hvis man går efter det for københavnere mest uforståelige, kan det tilrådes, at man vælger Hirtshals.

Inde i auktionshallen er fiskekasserne stablet op i sektioner, og auktionarius messer en uforståelig opremsning af priser, som auktionsdeltagerne reagerer på ved mimik eller uforståelig kremten. Pludselig slår auktionarius med sin pind på den øverste kasse og går videre til næste sektion, fordi det pågældende parti nu er solgt, og fiskeopkøberen lægger en seddel i én af de øverste kasser. Om proceduren er ændret, siden jeg for adskillige år siden oplevede det, skal jeg ikke kunne sige. IT breder sig jo over stadig større områder af det merkantile liv.

Der er utvivlsomt debatkolleger, der har overværet denne form for aftaleindgåelse, og jeg vil give det uhøjtidelige råd, at man omgående forlader hallen, hvis man har fået hikke. I modsat fald kan man komme for skade at købe flere hundrede kg. rødtunge.


Med venlig hilsen

Kristian

Seneste indlæg
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Min ”religion”
af Anonym
27/04/2024 07:03
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Støttedemonstration vil have Spaniens p..
27/04/2024 15:26
Danske badmintonkvinder åbner Uber Cup ..
27/04/2024 15:24
Svensk politi siger, at de besøgende ti..
27/04/2024 15:05
Dansk stortalent vinder for tredje gang ..
27/04/2024 13:37
Lastefolk i Københavns Lufthavn strejke..
27/04/2024 13:10
Nyheder fra Religion.dk