|
0
registrerede
438
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Den klassiske logik.
|
Kære Ipso Facto.
Du giver indledningsvis udtryk for, at vi muligvis ikke kan komme nærmere til en afklaring af vore indbyrdes positioner. Dette er jeg ked af at læse, da vi nu er inde i en dialog uden mishagsytringer. Det er vi to jo ikke netop forvænte med. Lad os prøve lidt endnu, og måske tage det hele i lidt mindre bidder.
Der er i hvert fald ét forhold, som jeg gerne ville have afklaret, og det er, hvor bevandret du egentlig er i klassisk logik, som den fremstilles i elementære lærebøger, der giver en ganske nyttig oversigt, hvis man gennemarbejder dem systematisk. Og hermed mener jeg ikke en blot og bar gennemlæsning, men en systematisk gennemgang, hvor man går bogen/bøgerne igennem linie for linie og sætter sit præg på dem med indstregninger og noter i marginen.
Grunden til mit spørgsmål er, at du ikke har svaret på noget, som jeg spurgte om vedrørende syllogismer, og det var fra min side ment som et tordnende vigtigt spørgsmål. At du tilsyneladende ikke hæftede dig derved har bragt mig i tvivl. Der kunne foreligge den mulighed, at du ikke identificerede problemet, fordi du måske ikke er klar over, hvad en syllogisme er for en dims i logikkens fagsprog.
Du skrev ganske korrekt om stoikernes domslogik. Du skrev også korrekt, at domme danner grundlag for syllogismer. Men du efterkom ikke min opfordring til at forklare over for debatkollegerne, hvad en syllogisme er. Kollegerne kunne herved få den opfattelse, at de fire typer af domme (universelt bekræftende, universelt benægtende, partikulært bekræftende og partikulært benægtende) skulle være syllogismer.
For at forklare tingene, så andre også kan følge med, skal vi have fat i den elementære lære om slutninger. Den går ud på, at der foreligger en logisk slutning, når man påviser en doms sandhed eller falskhed på grundlag af én eller flere andre dommes sandhed eller falskhed.
De givne domme kaldes præmisser, og den udledede dom kaldes konklusionen. Slutninger ud fra én præmis kaldes umiddelbare slutninger, medens slutninger ud fra to eller flere præmisser kaldes middelbare slutninger.
Hvis der er givet to – og kun to – præmisser, kaldes slutningen en syllogisme. Ved syllogismen har man altså to domme som præmisser, og den enes subjekt eller prædikat er identisk med den andens subjekt eller prædikat. Heraf udleder man en tredje dom, hvori det for præmisserne fælles led ikke forekommer.
De tre domme, hvoraf en syllogisme består, kan være enten kategoriske eller hypotetiske eller disjunktive. Derfor skelnede man i den klassiske logik mellem tre slags syllogismer:
1) De kategoriske, i hvilke begge præmisser er kategoriske domme.
2) De hypotetiske, i hvilke mindst én af præmisserne er en hypotetisk dom.
3) De disjunktive, i hvilke mindst én af præmisserne er en disjunktiv dom.
Derfor blev jeg ét stort spørgsmålstegn, da jeg så dig skrive: »Der kan slet ikke tænkes eller konstrueres et sprog som i sin begrebsstruktur ikke er underlagt den klassiske formelle logiks syllogismelære«, og derfor bad jeg dig uddybe, hvad du egentligt mener med dette.
Denne opfordring gentager jeg nu, og jeg synes vi skal forholde os til netop dette, og intet andet. Og – please – i et indlæg, der ikke er alenlangt. Thi »In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister.«
Og: Overfladisk tænkning fører bort fra filosofien, men dyb og grundig tænkning fører tilbage til den.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
