|
0
registrerede
438
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1)
|
BETYDNINGEN AF ET ORD (4)
Fortsat ...`
Der er her formuleret en meningsteori, som knytter betydningen af betegnelser sammen med konsistensrelationer mellem udsagn. For forståelsens skyld er det værd at gøre sig klart, at teorien også kan formuleres på alternative måder, som ikke alle er trivielle.
Lad mig alligevel først nævne et trivielt alternativ. Det består i, at vi i stedet for at tale om betegnelser kan tale om ord. I sammenhængen gør det ingen forskel. Det drejer sig blot om, at vi kan bruge to forskellige ord, der betyder det samme. Jeg har da også udtrykt mig på begge måder i det foregående.
Taler vi derimod om påstande i stedet for om udsagn, så er ændringen ikke triviel. For her er ikke tale om, at de to ord har samme betydning. Påstande er en speciel type udsagn. Såfremt vi vil forsøge at deducere de mulige udsagnstyper ud fra det, at udsagn må kunne stå i konsistensrelationer, så mp vi begynde med påstande. Det er ensbetydende med, at påstande LOGISK SET er de mest elementære udsagn. De er forudsat andre typer – fx løfter og ordrer. (Man kan ikke love noget, uden at man forudsætter sandheden af visse påstande; men man kan godt hævde sandheden af en påstand uden at love noget). Her skal det kun påpeges, at vi både kan anerkende, at ordet ”påstand” er præcisere end ordet ”udsagn”, og at det kommer ud på et, om meningsteorien formuleres ved at tale om påstande i stedet for udsagn.
Der er også en anden mulighed for at givge meningsteorien en alternativ formulering, som ikke blot bygger på triviel substitution af ord, der har samme betydning. Muligheden bygger på, at implikationsbegrebet kan defineres ved konsistensbegrebet og negationsbegrebet: En påstand implicerer en anden påstand, hvis den er inkonsistent med negationen af den anden påstand. I stedet for at tale om konsistensrelationer mellem påstande kan vi derfor i princippet lige så godt tale om implikationsforhold. Så lyder meningsteorien: Der må være indbrydes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og implikationsforhold mellem påstande. (For overblikkets skyld bør det her bemærkes, at det i del 1 er påvist, at implikationsbegrebet, som det her anvendes, som NØDVENDIG BETINGELSE har såvel det påstandslogiske som det modallogiske implikationsbegreb).
Med denne meningsteori som basis kan man sætte parantes om det givne sprog og – rent abstrakt – forsøge at udfylde de betydningsmuligheder, som den implicerer. På den måde kan man gennemføre en transcendental deduktion af et muligt sprogs nødvendige struktur. Det har jeg blandt andet forsøgt at skitsere ovenfor.
Man kan imidlertid også bruge meningsteorien på en anden måde. Man kan vende sig mod sproget, som vi allerede taler det, og så – med grundlag i meningsteorien – analysere de forskellige typer af givne betegnelser med hensyn til deres betydning. Jeg har i forrige indlæg (3) nævnt en række eksempler på sådanne typer af betegnelser: logiske konnektiver, farvebetegnelser osv. Nu er spørgsmålet ikke – eller ikke kun - om der er en fælles betingelse for definitionen af betegnelser. For nu har vi formuleret en sådan betingelse. Spørgsmålet er i stedet, om vi kan bekræfte denne betingelse. Om vi altså faktisk kan definere de forskellige givne typer af betegnelser på basis af (teorien om) den indbyrdes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og konsistensrelationer mellem udsagn.
Det er således, jeg vil forsøge at bruge meningsteorien i det følgende. Jeg vil analysere nogle givne typer af betegnelser, som ikke umiddelbart synes at kunne defineres på basis af den indbrydes afhængighed mellem betydning og konsistens, men som synes at forudsætte en reference til en ikke-sproglig virkelighed.
Nærmere bestemt drejer det sig om betegnelser for naturlige arter; og her tænker jeg både på arter af stoffer (såsom guld og vand) og arter af levevæsener (såsom løver og roser). Desuden drejer det sig om betegnelser for sansekvaliteter; og her tænker jeg primært på farvebetegnelserne.
* * *
Slut på fjerde del.
Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.
Hilsen
Ipso Facto 
---------------------
" ... I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. ..." – Jesu Bjergprædiken, Matt. 5, 33-37.
|
|
|
|
