|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
483
gæster og
33
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: HVAD ER SANDHED?
|
Hej Ipso Facto,
nu skal jeg lige hjælpe dig og frelse dig og hælde noget vand på din Mølle!
Du skriver:
Det gælder blot om at få virkeligheden til at passe ind i de båse/kategorier og underkatagorier man opererer med. Citat slut.
Første gang jeg stødte ind i dette synspunkt, hvor jeg bed mærke i det, var da jeg mødte det hos Harald Høffding, der er tilhænger af koherensteorien for sandhed.
Det ramte mig lidt meget, eller jeg blev slået af forundring, da jeg hidtil havde levet hele mit liv med korrespondensteorien for sandhed. Var der noget galt med mig tænkte jeg, var der noget jeg var gået glip af.
Er man tilhænger af koherensteorien for sandhed, vil dette jo være befordrende for en systematisk og koncentreret indsats på tænkningens område, hvor man også ser med optimistiske øjne på hvor langt man kan nå ved at systematisere sine tanker og begreber og de kategorier man arbejder med, så der er størst mulig logisk sammenhæng mellem dem.
Koherensteorien må opmuntre én til at danne sig et personligt verdensbillede, og i den sammenhæng har A. Schweitzer sagt noget interessant efter min mening (1)*.
Jeg tror koherensteorien har at gøre med mening. Det giver mening og skaber mening, hvis de ord, begreber og kategorier vi vælger står i/eller ordnes i indbyrdes logiske sammenhænge og det åbner nok også for nye erkendelser at man har orden i sine tanker (ja men det er vel helt simpel sagt tegn på forståelse).
Kunne man tale om at begrebet har del i virkeligheden og ikke står udenfor virkeligheden? Hvad siger du til det Ipso Facto? Begreber opstår jo ikke ud af den blå luft, men opstår vel indenfor det samme system som har sanselig adgang (bevidst og ubevidst) til virkeligheden.
Men i næste afsnit vil det måske blive åbenbar at virkeligheden (det relevante; det for hånden værende og lige for næsen på os) ikke er så fandens interessant (det var vel også sådan at cro magnon mennesket, netop var mere overlevelsesdygtig, fordi det kunne abstrahere mere fra virkeligheden end neanderthaler mennesket formåede (måske jo mere vi kan abstrahere fra virkeligheden jo mere kan vi handle kreativt og frit i verden, fordi vi kan virkeliggøre i den fysiske virkelighed, igennem legemets konkrete handlinger, alle de åndelige sandheder og normer (tilhørende Poppers den 3. verden) der ligger i kultursfæren og som indbygges i overjeget (alle unge skal være soldater og være med til at forsvare vores territorium; eller hvis vi gemmer forråd så har vi noget til dårlige tider; eller hvis vi betaler skat så bliver hæren og samfundets homogenitet og de unges opdragelse bedre).)).
For nylig fik jeg endnu engang sat min korrespondensteori i perspektiv (den fik endnu en gok i nødden), jeg mener det var da jeg studerede lidt i J. Hoffmeyers bog Biosemiotik. Og at det var ham Deacon der denne gang provokerede mig. Da jeg ikke har biosemiotik bogen (det er også en fejl) for jeg har en snegl på vejen og natur i hovedet og dansen og alle de andre), har jeg lige googlet følgende om Terrence Deacon:
»Hans teori er, at der har været en lang periode i vores udviklingshistorie, hvor hjerne og sprog har udviklet sig samtidigt. For at overleve i de familiegrupper, som vi er udviklet i, har det været en fordel at være god til at tale og formulere sig. Så hjerne og sprog er to sider af samme sag. Sproget er udviklet, så det passer til vores hjerne, og hjernen omvendt er udviklet, så den passer til menneskers brug af sproget og de abstrakte forestillinger, der ligger bag det. Det gør jo grænsen mellem natur og kultur meget mere flydende.
Tidligere har man været tilbøjelige til at tro, at hjernen først udviklede sig på grund af mere traditionelle evolutionære pres og at vi først derefter begyndte at bruge dens kapacitet til at udvikle sprog og kultur. I Deacons opfattelse har kulturen tværtimod været med til at udforme vores hjerner, som vi kender dem i dag. Hjernerne er om jeg så må sige blevet kultiverede«, forklarer Frederik Stjernfelt.
Deacons pointe er, at menneskers hjerner i langt højere grad end andre arters er i stand til at fokusere på det 'irrelevante' - det der ikke lige ligger foran vores næser. Citat slut.
Men prøv lige at gå ind i Biosemiotik bogen af Hoffmeyer og find det kapitel, hvor han behandler T. Deacons teorier eller hypoteser, jeg husker at jeg fandt det rasende spændende (jeg tager det for givet at du ejer denne bog).
Jeg vil lige slutte af med en masse vand på din Mølle Ipso Facto:
for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. Edgar Morin.
Det må da være guf for dig?
Mange kærlige hilsner Hans-Kristus-Spøgelset.
(1)*:
Albert Schweitzer:
Det moderne menneske har ikke længere noget særpræg, og det går omkring i en stadig angst for at skulle vise en eller anden form for originalitet. Tidsånden har skabt et samfund af mennesker, som ikke er i stand til at samle sig om noget; den er en magt der vokser sig stærkere og stærkere.
For hvert år, der går, bliver der fundet stadig bedre metoder til at udbrede kollektive opfattelser, mens den selvstændige tænkning bliver sat ud af spillet.
Vor erkendelse ser livet udefra, mens vor vilje ser det indefra.
Her kan der herske berettiget tvivl om, hvorvidt de mange virkelig kan nå til at tænke så grundigt over sig selv og verden, som de må gøre, hvis der skal komme en tænkende verdensanskuelse ud af det. Ser man på enkeltindividet af i dag, er tvivlen meget berettiget. Men på den anden side er vort tids enkeltindivid med sit unormalt svage behov for tænkning et patologisk fænomen. Et gennemsnitsbegavet menneske har i og for sig en så stor evne til at tænke, at den skulle sætte det i stand til at danne sig en egen, selvstændig mening; normalt skulle det endda føle et behov for at danne sig en personlig verdenverdensanskuelse. Citat slut.
Jeg er enig med A. Schweitzer i det frugtbare i at danne sig en personlig verdensanskuelse.
|
|
|
|
