|
0
registrerede
358
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Bevidsthed
|
Tak for svar.
Hvis jeg forstår, det du skriver, så kender jeg godt undertrykt sorg og fortvivlelse som kan blive udløst ved … ja … det kan være hvad som helst, der får ”læsset” til at vælte … og hvor man mister kontrollen … eller bare giver slip fordi omstændighederne tillader man mister facaden så man kan give slip på fastlåste tanker man har bebyrdet sig med i alt for lang tid, fordi man mere eller mindre bevidst har lagt låg på … og når man så er tom for tanker, igen kan se verden omkring sig som man ikke har gjort i lang tid.
En detox hvor man/jeg er helt bevidst om hvad der foregår uden at analysere det, da dette ophæver både processen og tilstanden.
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
Arne skrev: Det er åbenbart et væsentligt emne for dig - det at tankerne skulle være konstant dominerende - eller hvordan du nu vil udtrykke det - siden du skriver:
Jeg ønsker at høre, hvordan du bære dig ad med at være bevidst om en her-og-nu oplevelse uden tankens mellemkomst
SVAR: Ja, det interesserer mig, fordi du oplyste:
”For mig er følelser, fornemmelser, intuitioner selvstændige her-og-nu oplevelser - ikke tanker.”
… Så lå det jo lige ”til højrebenet,” at det måtte du jo så kunne forklare… men også fordi jeg ikke selv har erfaret her-og-nu oplevelser uden at være bevidst om oplevelsen og ”hvad den gik ud på.”
Selv når jeg flytter fokus fra non stop tankerne til det sted i hovedet … hvad skal jeg kalde det? … der hvor der er ”lyst, fred og ingen fare” … der er der jo en fornemmelse, der genkendes gennem tankens erfaring, men denne tanke forstyrrer ikke … den forsikre mig blot om jeg kan blive i mit helle.
Jeg er ikke sikker på, at jeg evner at klarlægge det for dig, men jeg kan da forsøge. Her er et eksempel:
Engang for nu snart mange år siden - i en midtvejskrise (kan man nok kalde det) - stod jeg helt alene på en mindre bjergtop på en ret lille græsk ø i en meget lille ortodoks kristen kirke i et mennesketomt kloster - foran en Kristusikon. Den er gengivet her.
Hans øjne så ind i mig - jeg så med - og endte i den dybeste elendighed - så jeg græd hjælpeløst - og blev ved, og blev ved - indtil der ikke var flere tårer.
Her var der ikke plads til tanker. Her var der alene den dybeste sorg og fortvivlelse.
På et tidspunkt havde jeg "grædt ud" - og efter nogen tid kom der en tanke, noget i retning af: Ja, du har det jo heller ikke haft det nemt. Du kom op at hænge på korset.
På en eller anden ikke så logisk måde trøstede det mig, og da jeg kort efter kom ud af kirken, og blev "ramt af sollyset" følte jeg fuldkommen lykke.
Det varede ikke mange sekunder, før tanken - spørgsmålet - kom: Hvordan kan det dog være, at jeg nu føler mig lykkelig.
Men straks kom den næste tanke: Hold dog kæft din gamle idiot med dine tanker og spørgsmål.
Nyd det dog!
Spørgsmålet er så: Hvori består illusionen i din oplevelse /(midt vejs krisen)?
Selvfølgelig tænker jeg over det, men jeg kan stadig lægge tankerne til side - og alene - helt rent - tankeløst - opleve lykken 
SVAR: Ja det dejligt man er i stand til at flytte fokus så tanken ikke fastholder en, og derved forhindre at bevidstheden kan ændres bevidst.
¨¨¨¨
|
|
|
|
