|
0
registrerede
494
gæster og
866
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Bevidsthed
|
Hej Tikka.
Det er åbenbart et væsentligt emne for dig - det at tankerne skulle være konstant dominerende - eller hvordan du nu vil udtrykke det - siden du skriver:
Jeg ønsker at høre, hvordan du bære dig ad med at være bevidst om en her-og-nu oplevelse uden tankens mellemkomst.
Engang for nu snart mange år siden - i en midtvejskrise (kan man nok kalde det) - stod jeg helt alene på en mindre bjergtop på en ret lille græsk ø i en meget lille ortodoks kristen kirke i et mennesketomt kloster - foran en Kristusikon. Den er gengivet her.
Hans øjne så ind i mig - jeg så med - og endte i den dybeste elendighed - så jeg græd hjælpeløst - og blev ved, og blev ved - indtil der ikke var flere tårer.
Her var der ikke plads til tanker. Her var der alene den dybeste sorg og fortvivlelse.
På et tidspunkt havde jeg "grædt ud" - og efter nogen tid kom der en tanke, noget i retning af: Ja, du har det jo heller ikke haft det nemt. Du kom op at hænge på korset.
På en eller anden ikke så logisk måde trøstede det mig, og da jeg kort efter kom ud af kirken, og blev "ramt af sollyset" følte jeg fuldkommen lykke.
Det varede ikke mange sekunder, før tanken - spørgsmålet - kom: Hvordan kan det dog være, at jeg nu føler mig lykkelig.
Men straks kom den næste tanke: Hold dog kæft din gamle idiot med dine tanker og spørgsmål.
Nyd det dog!
Selvfølgelig tænker jeg over det, men jeg kan stadig lægge tankerne til side - og alene - helt rent - tankeløst - opleve lykken 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
