|
3
registrerede somo, ABC, Arne Thomsen
375
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ja
|
Hey Michael, du stiller mig et spørgsmål: "Hvad er dit ærinde HansKrist?"
Jeg har mange interesser (ting (forhold, emner, problemstillinger, spørgsmål, diskurser etc der interesserer mig)) som jeg veloplagt gerne drøfter og debatterer med andre om, fordi hvad hjertet er fyldt af, det løber munden over med.
Her følger mine store interesser:
sundhed og sygdom: fysisk såvel som sjæleligt eller psykisk eller mentalt; og ja også intellektuelt, noget med IQ og åndsfriskhed (nysgerrighed, åbenhed og lyst til nye udfordringer, fx at lære nyt, sætte sig ind i nye forhold).
i forbindelse sundhed og sygdom, kan jeg jo ikke undgå at have interesse for samfundsforhold, politik og klima, forurening og økologi, naturen.
åndsfrisk'hed contra demens, både aldersbetinget generel demens som alzheimer relateret eller depressive former for demens eller livsstils former for demens.
neuroser, og ja stort set alle former for psykiske sygdomme eller problemstillinger.
Personlighed og karakter: karakter og personlighedsdannelsen, som hører til under udviklingspsykologien, men med især Jung; Erikson og Maslow bliver der tale om at vi udvikler os hele livet igennem, igennem alle livets faser, altså begrebet selvaktualisering, som vi idag omtaler som personlighedsudvikling, personlig udvikling og vækst.
Psykoanalysen, psykologi og psykiatri (også de eksistentialistiske af slagsen), forstået bredt, hvor fx idag vores egen Susan Hart er en international stjerne indenfor den neuroaffektive udviklingspsykologi. Men de klassiske teoretiker er for mig: Freud; Jung; Erich Fromm; Erik H Erikson; Maslow; Horney; Viktor Frankl; Rollo May; Medard Boss.
Biologi (medicin) og den ny videnskab om hjernen.
Meditation og mindfulness.
Sexualitet og den voksne modne kærlighed mellem mand og kvinde.
Teologi og filosofi; af filosoffer der har haft min store bevågenhed (hvor jeg har været nede i forfatterskabet og 'gjort et ophold' hos dem) kan jeg nævne i kronologisk orden: Schopenhauer; Bergson; Nietzsche; Kierkegaard; Harald Høffding; Russell; Berdyaev; Løgstrup; Tillich og Heidegger (Tillich bliver af flere eksperter betragtet som den fornemste repræsentant for eksistentialismen, og Heidegger er da også den af Tillichs samtidige Tillich er mest inspireret af, og andre der er inspirerede af Heidegger som jeg ynder er Medard Boss; Rollo May og Viktor Frankl).
Kristendom, at forstå især den paulinske urkristendom.
Paulus, og herindunder også de mange mennesker som har haft deres livs turning point, omvendelse (Damaskuserfaring), i forbindelse deres møde med de Paulinske breve, som Luther; A. Schweitzer; Rudolf Steiner; Barth og Tillich; David Suchet og mig selv inklusivt. Derudover moderne ateistiske filosoffer som beskæftiger sig med Paulus på en yderst positiv og konstruktiv måde, for mig har det hidtil især været Alain Badiou og Zizek.
Berdyaev og Tillich's forfatterskab.
Selvfølgelig har jeg mange andre interesser, men de ovenfor anførte er dem der mest kommer til udtryk i forbindelse min debataktivitet, som jeg finder såre naturligt, da jeg mener at vi mennesker lever i kommunikation; samtale og dialog hinanden og at vi er reflekterende og tænkende væsner der ønsker at kommer til bunds i en lang række spørgsmål, sagsforhold, problemstillinger og diskurser. Modsat dig Michael har jeg både i kærlighed (spinoza) og frivillighed overgivet mig til intellektuelle sysler, inklusivt streng logisk stringent diskursiv tænkning (også gerne matematik), til trods for at jeg tilhører (hvilket mine referencer også viser) de tænkere der har en væsentlig radikal kritik af fornuften og rationalismen (menneskets identifikation af sig selv som fornuftsvæsner). Altså for mig er begreber og tænkning, endsige fornuftens måde at arbejde diskursivt, ikke en trussel imod min umiddelbarhed og sanselighed og spontanitet. Jeg har aldrig følt at min tænkning og sproglighed står i vejen for mit drive og gejst, begejstring, spontanitet og min umiddelbarhed. Derfor kan jeg netop ikke følge dig på en lang række områder hvor du stiller sprogligheden, tænkningen, sager, saglighed (sagkundskab, faglighed og viden) og de koncise begreber, op som noget der forhindrer os i snart sagt alt ifølge dig, og som gør at vi går glip af mulighederne for at være autentisk tilstede.
Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt, dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden, som når mand og kvinde forenes i kærlighedslivet, men dette sker overalt, både når vi arbejder intellektuelt eller åndeligt (med teorier, hypoteser, diskurser), som når vi kaster os over et nyt interessefelt, eller arbejde, eller en ny sportsgren.
Nå men måske stadig, til trods denne min redegørelse, jeg ikke har besvaret dit spørgsmål om hvad mit 'ærinde' er.
Centralt står sundhed sygdom (svært at sige sundhed uden at nævne sygdom) og karakter og personligheds dannelsen. Det er derudfra al min tænkning springer, også mine interesser for Paulus og urkristendommen skal ses i det lys. Jeg har aldrig været 'troende' i "belief" forstand, og haft dette som udgangspunkt for min interesse for Paulus og urkristendommen. For mig er tro ikke at vi tror noget, forestiller os noget, som vi så tar udgangspunkt i for vor forståelse, omverdenen eller os mennesker selv eller fx kristendommen eller Paulus. Troen dækker over en konkret eksistentiel virkelighed vi kan gøre efaringer med som mennesker og har intet, ikke en dyt, med nogle forestillinger, trosforestillinger vi går rundt på hypostaserende vis og holder op for os selv som værende sande og udgørende en pulje, pulje af sandheder, vi kan ta af og anvende på at forklare vor omverden, os selv og vore medmennesker med. For eksempel er Heideggers eksistential ontologiske undersøgelser med til at afklare hvorfra teologiens begreber stammer, hvad de dækker over, deres relevans og gyldigheds område.
Luther siger et sted: "den, der ikke forstår sagen, er ikke i stand til at uddrage meningen af ordet".
Derfor er jeg så vild med marc og Fl Vang fx, for begge viser de at de forstår sagen, hvad der er på tale hos fx Paulus (tekst og ordene her), modsat dig og rubæk, som ikke er i nærheden af at forstå sagen, hvad der er på tale, hvorfor i da også konstant får tekst og ordene galt i halsen. Hvorfor I begge i vilkårlighed roder rundt i detaljer og enkelte sætninger, udsagn, som I begge ikke magter at kontekste i sagens rette sammenhæng, men her er det så at vi har Fl Vang og marc fx til at bringe lys, afklaring og forklaring og forståelse ind over det hele.
Fx er jeres (din og rubæks) modstilling Paulus og Jesus en pseudoproblemstilling, på den måde i opstiller dette på som et alternativ, enten eller. Hvilket Paulus selv i sine breve har redegjort fremragende for, da der også i Pauls levetid var mennesker der mente som du og rubæk.
Et og andet sted har mit hovede'ærinde nok været at italesætte Paulus og hans Kristusmystik, dette at være i Kristus, dette at iklæde sig Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os, og forklare og redegøre for folk hvordan dette skal forstås.
Du kan selv prøve den forestilling af at der ingen HansKrist havde været på religions debatten. Tænk dig dette! Ja og svaret er at der ingen vilde debatter ville have været om Paulus, Paulus ville slet ikke ha været et emne, være blevet sat på dagsordenen i den samme grad. Så det er min dagsorden, eller mit ærinde, der i den grad dominerer, ihvertfald religionsdebatten og som bringer sindene i kog igen igen. Simpelthen en varm kartoffel.
Det du fx skriver og det rubæk skriver, kan kun forstås ud fra min italesætten paulus. Rubæk indrømmer at han overhovedet ikke kendte til de paulinske breve da han begyndte at skrive imod paulus, også derfor det fra ende til anden var direkte forkert det han påstod, men han gjorde det for at gå i opposition til det jeg fremførte, eller stod for. Lidt på samme måde har det været med dig michael hele vejen igennem.
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
din måde at behandle, debattere med, marc og Fl Vang på, bryder jeg mig ikke om michael. Hvorfor debatterer du ikke? Hvorfor gør du hele tiden dig selv til dommer, og ofte også til Gud selv etc,,, ja jeg finder det mildest talt barnligt af dig. Du skal vise i det du skriver at du har forståelse for det vi drøfter. Du skal med argumenter indgå i debatten, men desværre begynder du uden argumenter med at du er den eneste der har forstået hvad hele sagen drejer sig om og så fejer du de andre af bordet som dem der tar fejl, men da du aldrig argumenterer for din sag, aner vi intet om hvad det er der gør din version og forståelse, til at være den eneste sande.
Hele denne din ide, der for mig at se stammer fra en falsk måde at meditere på og forstå begrebet Gud, med at du som det eneste menneske, det ene øjeblik simrer og hviler i Gud selv for så i det næste, blot at hvile i dig selv som ingen andre (hvorfor du pludselig er mere menneskelig end alle andre), mener jeg er tåbelig. Men hvis du så inderlig gerne vil tale om dette forhold; at hvile i sig selv og at hvile i Gud, kan du så ikke oprette en tråd der tar det forhold, tema, op, istedetfor at vi alle hver gang du melder dig i debatterne skal konfronteres med denne din, for mig at se, forskruede ide og virkelighedsopfattelse der har grebet dig og som er blevet hele din arrogante holdning til stort set alle dine medmennesker og alt der kan drøftes, debatteres.
Det kan ikke være et argument at du mener dig værende det eneste menneske der har forstået Jesus, eller formår at simre og hvile i Gud som ingen andre, eller at du til andre tider hviler mere i blot dig selv end alle andre, og derfor pludselig er mere uspoleret og menneskelig end alle andre mennesker. Kors i røven mand, det virker absurd på mig at du har indtaget den position med dig selv, hvorfor du bringer dig på kant med alle andre straks du begynder en debat. Rubæk har den samme vanvittige ide, han mener han er det eneste menneske der via Steiner (som siger at alle kristendommens grundsandheder dem finder vi hos Paulus) kan lodde hvad det var Jesus hviskede og lærte sine disciple i enerum som han siger, og at han derudfra (sin hemmelige esoteriske 'inside viden') kan afgøre at hele bibelen er en forfalskning.
Måske min ps er lidt hård ved dig michael, men gider du ikke godt ta dig sammen, det er sådan set hovedopfordringen eller indholdet i min ps her. Drop dette at koge i dig selv, dette at forfalske og ophøje dit selv eller dig selv og din bevidsthed, til at være snart enten Gud selv eller blot dig selv uspoleret og umiddelbar som ingen andre (dig der pludselig efter at du træder ud af gud, nu er mere menneskelig menneskelig end alle os andre (en ide simone så er hoppet på limpinden af og sidder og papegøjer som sammen med dig)). Det er denne evige fra din side centrering dig selv og din bevidsthed i verden der gør at du ikke lever kommunikerende, eller i kommunikation, for i kommunikation, bliver dette at centrere sig og substanse sig selv, ikke det væsentligste, men hvad vi formår at sige hinanden, bringe frem i lyset ved hjælp af vore ord, oplyse hinanden om, hvor vi forklarer og afklarer forhold for hinanden.
Et menneske lever ikke af brød alene, siges et sted, men som jeg ser det, er det nøjagtig hvad du prøver på michael, når du forsøger at tømme dig selv for tanker og ord, nægter at leve i kommunikation, sproglighed og tænkning. Du tror du kan komme i kontakt med verden, dine medmennesker og dig selv, udenom ordene, din sproglighed og din tænkning. Det vil jeg betvivle, hvorfor skulle en ikke tænkende mand, der nægter at studere, og trækker sig bort fra virkeligheden, forstå virkeligheden bedre end et menneske der har valgt at bruge hovedet.
|
|
|
|
