|
0
registrerede
56
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Kære Hanskrist.
Undskyld venligst, at jeg har ladet dig vente så længe med et svar, men det forholder sig nu engang således, at megen god tid går til spilde med arbejde.
Som vi begge har været inde på, er det noget af en afhandling, du har velsignet os med. Men der er tale om spændende læsning, der blandt andet viser, hvor forskelligt en meditationspraksis kan falde ud, og hvorfor det er så svært at sige noget generelt om, hvad meditation så dybest set er for noget. Jeg vil derfor sige som Radhakrishnan, at der er mange stier, der fører op ad bjerget, men udsigten fra dets tinde er den samme for alle.
Når jeg kalder dit opus for spændende læsning, skyldes det, at du præsenterer os for en måde at meditere på, der er gennemsyret af en intellektualisme, som ikke mange forbinder med meditation. Men som vi jo har lært at forbinde med dig. Dine kæpheste får ingenlunde lov at hvile i meditationens uforlignelige stilhed. Tværtimod henter du endnu flere ud af stalden, end jeg tidligere har set dig hyppe.
Hvor andre, der udtaler sig om deres meditative erfaringer, understreger dette at hvile i selvets ro, hvor de sammenligner selvet med en stille sø, hvis overflade kun nu og da brydes af en fisk, der slår op over overfladen, slipper din meditation en brain storm løs, hvor europæiske teologer og filosoffer taler ivrigt argumenterende gennem Hanskrist’s intellekt.
Denne aktivering giver sig også udslag i det psykomotoriske, så du oftere træner fysisk, end du længe har gjort, hvis jeg har forstået dig ret. Men at der er sket noget med Hanskrist under meditationsforløbet, derom bør ingen være i tvivl. Her bemærker jeg navnlig dit post scriptum:
Jeg oplever flere og flere dage med en grundstemning af boblende lykkefølelser. Og det sjove er at det er ubegrundet, eller det grunder ikke i at ting og forhold lykkes i mit liv; slet ikke, tværtimod for nogle områders vedkommende, men frustrationerne og konflikterne i mit liv, får ikke lov til at præge min grundstemning. Min evne til at udholde frustrationer er øget og mit pis bliver ikke sat i kog over at der ikke findes hurtige her og nu løsninger på problemstillingerne eller konflikterne.
Jeg har valgt et afsnit ud, som jeg gerne vil knytte en kommentar til:
Østens fallit er at de forsøgte at slukke ilden, det begær, der gør at vore tanker og ideer og motiver/billeder, drømme, arketyper er målsøgende (menneskets transcendentalitet ligger i vores begær/libido og intentionalitet). Uden begæret ville mennesket ikke kunne finde målet, sit formål og meningen med livet; hvilket er definitionen på synd, nemlig dette at ramme forbi, skyde ved siden af og gå tabt, fortabe sit liv og dets formål og mening. Begæret og libidoen skal bare placeres korrekt, og fjernes fra de visuelle objekter, altså bevidsthed udelukkende som objektivitet, som objektiv syn. Objektivitet er vigtig, men at besætte mor med libido, besjæle mor eller far og andre objekter og havende al libido herude i det fremmede er ikke godt på lang sigt.
Jeg kan erklære mig enig i, at Østen har forsøgt at slukke begærets ild. Thi af begæret følger vreden, nemlig vreden over at blive frustreret i sit begær. Og af vreden udspringer de handlinger, hvormed vi sårer og fortrædiger vore medskabninger. Derfor må man lære sig selv at handle uden attrå eller afsky, således at det bliver den etiske holdning, der bliver sat i højsædet.
Derfor kan jeg ikke være enig med dig i, at Østen har spillet fallit. Thi det er netop i det udslukte begærs stilhed, Østen finder målet, sit formål og meningen med livet. Det er netop ved at fjerne begæret fra de visuelle objekter – og hvad, der kan sidestilles hermed – at den østlige mediterende finder fred. Derfor synes jeg, at der i det citerede afsnit ligger en selvmodsigelse.
Det forholder sig nemlig ikke således, at man i en østlig holdning falder hen i en slags apati, hvor syv og fem er lige. Du møder for eksempel i Vedanta en filosofi med visioner af fabelagtig rækkevidde, og Nagarjuna’s buddhistiske filosofi kan med hensyn til tankedybde fuldt ud måle sig med Søren Kierkegaard’s tænkning.
Dette var en kommentar til et enkelt afsnit, og det er mig ikke muligt at komme rundt omkring alle de steder i dit indlæg, hvor jeg kunne have lyst til at ytre mig. Men da du nu er her igen, har vi jo tiden for os, så vi kan udveksle meninger i den videre debat.
Med stor hilsen
Kristian
|
|
|
|
