|
0
registrerede
154
gæster og
352
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Min meditation
|
Kære Anonym.
Du skriver i dit indlæg blandt andet følgende:
»Mine erfaringer i meditation består i en vidunderlig fred gennem åndedrætsmeditation; jeg er opmærksom på mit åndedræt, og når tankerne vandrer - og jeg opdager det - så bringer jeg opmærksomheden tilbage på åndedrættet.
...Det er en fred, der varer hele dagen, og som giver mig et overskud til at se meget mere afbalanceret på tingene.
Den er værd at prøve, ét kvarter dagligt.« (Citat slut).
Her har du i en nøddeskal beskrevet det centrale i dette at meditere, og metoden kan bruges, uanset om man har knyttet sig til en eller anden religiøs retning, eller man er ateist. Er man det sidste, kan man bruge metoden som blot og bar afslapning. Føler man sig stresset på jobbet, kan man meditere på denne måde, når man kommer hjem. Så klinger man lige så stille af.
Det er stort set den metode, som Jes Bertelsen i begyndelsen af sit forfatterskab pegede på i bogen Individuation fra 1975. Nu er der jo i denne tråd blevet sagt ét og andet om Jes Bertelsen, men man bør efter min opfattelse ikke kæmme alt, hvad han har foretaget sig, over én kam.
Personligt har jeg haft rimeligt udbytte af den tidlige Jes Bertelsen, hvilket vil sige hans forfatterskab fra 1972 til og med 1980, hvor bind 3 af hans dybdepsykologi udkom. Men ved det fjerde og sidste bind af dybdepsykologien måtte jeg stå af, fordi der efter min opfattelse blev indført så megen regulær okkultisme i hans redegørelser, at de ikke længer sagde mig noget fornuftigt – jeg er jo trods alt forankret i vesterlandsk kultur. Senere kørte han af sporet, hvilket også Ole Bjørn har været inde på.
En måde at meditere på, der forekommer mig lige så forsvarlig som den, du angiver, har jeg fundet i en engelsksproget tekst, som jeg oversætter således:
Vi søger ikke gode oplevelser i meditation, vidunderlige eller mærkelige oplevelser. Måske får vi dem, men det er uden betydning. Det, som vi søger efter, er at blive i stand til at slappe af; blive i stand til at lade tanker og følelser komme og så lade dem forsvinde igen, uden at de tager over.
Den virkelige meditation består i at blive i stand til at lære, at hvilken som helst oplevelse, der end opstår, så er den uden betydning; det er blot en oplevelse, og du kan slappe af i den. Hvis det er en god oplevelse, lærer du at slappe af i den; hvis det er en dårlig oplevelse, lærer du at slappe af i den; hvis det hverken er en god eller en dårlig oplevelse, lærer du at slappe af i den. Hvis du lærer, hvordan man gør dette i alle disse tre forskellige tilfælde, så har du lært at meditere.
Dette er som sagt ganske ufarligt, og bruger man et kvarter dagligt herpå, vil der komme positive virkninger allerede efter en eller to måneders forløb. Det er ikke nævnt i den oversatte tekst, at man kan koncentrere sig om åndedraget, således som du gør, men det er at anbefale, og jeg gør det selv.
Det er også åndedrætsstyringen, der er det grundlæggende i de orientalske meditationsformer, som jeg har læst om, men så kommer der i Orienten ofte en række tilbygninger ovenpå, som vi vesterlændinge bør være varsomme med at eksperimentere med.
De gamle indere var fremragende psykologer, og i deres traditioner blev der gennem århundrederne udviklet sophistikerede metoder til at nå dybt ned i krinkelkrogene af det ubevidste. Men det er jo populært sagt også her dispositionerne til sindssygen ligger, og disse skulle nødig slippes løs på grund af dumdristig og tankeløs omgang med det fremmedartede, uanset hvor fascinerende det end måtte være.
Der er det forunderlige med åndedrættet, at det kan styres viljesmæssigt, men gør man ikke det, overtages styringen af det sympatiske nervesystem, der også styrer åndedrættet, når vi sover. Ved at koncentrere sig om åndedrættet arbejder man så at sige på en membran, der skiller det bevidste fra det ubevidste.
Jeg har, kære Anonym, kigget på et anonymt indlæg 18/11/2009 01:02. Det er stilet til Anne, Jan og undertegnede, men jeg tøver med at besvare det, fordi jeg ikke véd, om det er dig eller en anden anonym, der har skrevet det. Det ville altså være rart, om du registrerede dig med et brugernavn. Så vil navnet være knyttet til IP-adressen på din computer, så ikke alle og enhver kan gå ind og lade, som om han er dig.
Som det står hos Prædikeren: »Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.«
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
