annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Michael
Emne: Re: Min meditation

Jeg satte mig ned for at skrive et indlæg om hvad meditation betyder for mig. Jeg har mediteret i 35 år.

Men heldigvis læste jeg mit oprindelige indlæg, som både Kræn-P og Ole Bjørn kaldte smukt (det glæder mig, så er jeg da ikke helt tabt bag af en vogn) igennem, og snarere end at gentage mig selv vil jeg bygge lidt videre på dette indlæg.

Kræn-P tog smukt tråden op og anskueliggjorde i et par indlæg hvad han mente.

Jeg er enig i, at vi alle har vores egen vej, men det er fordi vi er forskellige mennesker. At kende sig selv kan ikke gøres til rettesnor for en anden, man bliver nødt til at tage livtag med sit eget liv. Hvis man gør det, hvis man tør det, så kan man meget vel befinde sig på Herrens Mark uden at vide hvad man skal stille op.

Meditationsteknikker, -øvelser og hvad ved jeg har, ligesom religiøse læresætninger, ikke den store betydning for mig. Jeg så for et par år siden en udsendelse i tv om dumhed, som morede mig meget (jeg er i virkeligheden et frygteligt menneske). George Bush optrådte for øvrigt i den, men pointen var nok snarere, at et dumt menneske overhovedet ikke opfatter sig selv som dumt. Oven i købet opfatter et dumt menneske ofte sig selv som værende klogt og hvor er vi så henne? Jfr. ’’Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves’’. Begyndelsen til intelligens må derfor være at blive klar over sin egen dumhed.

Det er ganske dumt at sætte sig ned for at kontrollere sine tanker eller udføre øvelser blot fordi nogen siger at man skal og uden at forstå hvem man selv er og hvad tanken er. Derfor kan man ikke gøre meditation til en del af en livsstil, hvor man sætter sig ned et par gange om dagen for at blive ladet op til at gå løs på tilværelsen. Det kan man godt, men det er ikke meditation.

Meditation omfatter hele tilværelsens område og derfor må man enten hellige sig den eller lade være.Hvis man vælger at meditere, så er det for resten af livet.

Når meditationen først er der så standser den aldrig. Hvert øjeblik af sit liv er man dømt til at leve med sig selv. Men gør det noget? Er det ikke sådan, at vi fortaber os i den sociale dimension, livet blandt andre, at vi helt glemmer, at det er vores liv og at vi selv skal leve det? Ville det ikke være synd, når vi engang skal herfra, at måtte erkende, at vi har spildt vores liv?

Meget hellere end at læse dybsindig metafysik og følge helte, guruer og vejledere, ønsker jeg at lytte til hvad enhver har fundet ud af med sig selv med hensyn til dette at leve. Hvilken visdom kan jeg uddrage ved at lytte til det enkelte menneske og hvis det er visdom, er jeg så i stand til at genkende det som værende det?

At forstå tanken er at forstå den billeddannende virksomhed. Jeg danner mig billeder af alting, f.eks. kan jeg danne mig billedet af, at jeg har en underbevidsthed, som har en selvstændig tilværelse uafhængig af min daglige tilværelse. Men har jeg det?

For mig er det ubevidste blot erindringen. Vi er tit uopmærksomme når vi lever vores liv. Derfor handler vi tit utilsvarende i situationen og denne uopmærksomhed danner sig spor i vores sind. Hjernen må så, om natten, forsøge at bringe orden i det rod den har fået forærende i kraft af vores uopmærksomhed. Det, vi kalder drømme.

Det gælder ikke kun dagen i dag. Det gælder hele vores liv. Det ubevidste er som et skab fyldt med ufordøjede hændelser, hele vores liv. Når meditationen begynder, går døren til skabet op og så kan man godt blive overrasket. For hvad bor der her, hvad var alt det, jeg skubbede til side mens jeg troede, at jeg levede i nuet. Man kan sagtens møde smerte, sorg og frygt men det væsentligste er at man forstår det man møder. Det sker ikke mens man sidder i et mørkt lokale og mediterer, det sker lige midt i livets malstrøm.

Frygt er et af livets store problemer. I vores moderne samfund har frygten flyttet sig fra det fysiske plan til det psykologiske. Vi er måske bange for ikke at blive elsket, vi er bange for ikke at være noget, bange for at være alene, bange for at være en synder. Fordi vi ikke forstår afstanden mellem iagttageren og det iagttagne ser vi aldrig, at det er tanken, der skaber frygt.

Det gjorde jeg heller ikke selv dengang jeg fik det fortalt. Jeg surfede for noget tid siden på nettet for at undersøge begrebet kognitiv og jeg stødte på en hjemmeside, hvor man havde anvendt en lille historie som jeg har brugt adskillige gange. En ganske sand historie. Hvis man tumler med at forstå hvordan tanken skaber frygt, synes jeg, at den er god at få forstand af.

For mange år siden boede jeg, sammen med min bror, på førstesalen i en villa i Vanløse. En mørk aften, da jeg kom gående op ad havegangen raslede det i buskadset. Jeg blev øjeblikkelig bange. Men samtidig så jeg, at jeg forestillede mig hvad der kunne ske med mig. Måske blev jeg overfaldet og berøvet?

Jeg fattede derfor direkte den sandhed, at tanken skaber frygt, men samtidig så jeg også, at hvis jeg ikke havde skabt dette billede, så havde jeg, fordi der var fuld opmærksomhed og ingen tankebevægelse, slet ikke været bange, for der er ingen frygt i nuet.

En ældre dame, som går ned af en mørk, stille og meget smuk villavej, kan måske være meget bange for hvad der kunne ske, fordi hun har læst hårrejsende historier i aviserne. Men hendes frygt er kun skabt af hendes tanker for overalt omkring hende hviler der fred og ingen fare. Frygt er derfor uopmærksomhed.

Så tanken skaber altså frygt, men selvom jeg forstår det, så føler jeg stadig en rugende angst. Hvorfor gør jeg det? Fordi alt det uafsluttede, som ligger i mit ubevidste også er tanken. Tanken er erindringen om en hårrejsende oplevelse jeg havde en gang for længe siden og som gjorde mig bange. Selvom der i dag ånder fred og ingen fare, har jeg aldrig gjort mig færdig med denne oplevelse, derfor ligger den i mit ubevidste og skaber angst.

Det var en længere smøre. Jeg må hellere slutte for denne gang med den bemærkning, at for mig betyder meditation fuldstændig klarhed. Denne klarhed eksisterer ikke i det tomme rum. At forstå sig selv betyder at der ikke er nogen krinkelkroge i sig selv som man ikke er klar over.

Denne klarhed har sin helt egen handling som er helt forskellig fra fortidens reaktion. smiler
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk