Thomas:


What you do in the present—by painting, preaching, singing, sewing, praying, teaching, building hospitals, digging wells, campaigning for justice, writing poems, caring for the needy, loving your neighbor as yourself—will last into God’s future. These activities are not simply ways of making the present life a little less beastly, a little more bearable, until the day when we leave it behind altogether. They are part of what we may call building for God’s kingdom.
- N.T. Wright

Her er tale om, at hvad vi gør har en betydning. Vi gør ikke kun en lille smule, som blot forsvinder igen, når universet dør ud (din overbevisning hvis jeg har forstået dig korrekt), men alt hvad vi gør har en varende og blivende betydning for evigt.

Essentialisation er et begreb Tillich har hentet fra Schelling. Denne essentialisation skal ikke forstås i platonisk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistensens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der blev aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget nyt til det essentielle. Det positive der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den “Ny Væren”.

“Participation i det evige afhænger af en kreativ syntese af en værensform (a being) essentielle natur og det denne værensform har gjort med sig selv i sin temporale eksistens".

Essentialisation som overgang til Ny Væren er således en filosofisk term for begrebet “frelse” med den deri indeholdte mulighed for selvrealisation. Bjarne Lentz "Paul Tillich" side 232