|
1
registreret
(1 usynlig),
632
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Lidt tanker
___________________________
Ja guds ånd forstås som den samme til alle tider uanset om den skaber ”i begyndelsen” eller hjælper Jesus og hans disciple –
og dét at tro, er også åndens fortjeneste hvis man lader sig drage af gud så tro bliver til en virkelig virkelighed, en tro som er ens helt egen, selv om man tror på Jesu død og opstandelse som en realitet som andre troende, men også en tro som ved åndens virke og menneskets åbenhed for ændring bliver til guds ære
Ens livsgerning bliver at tjene gud og forkynde det hellige evangelium - og holde ud til enden, som Paulus gjorde og skrev.
Nu forstår jeg jo ikke, hvordan du kan vide, hvordan vi og Paulus tror –
men som jeg læser Paulus handler det om, at han som oplært skriftklog udlægger den nye tro, og handler på den, lige så nidkært over for gud, som da han var jøde – hvad han jo stadig var som kristen – det var jo ”bare” en ny pagt …
så vi har også at gøre med et magt menneske der i kraft af den nye tro - åndens virke - må arbejde med sig selv i sådan en grad, at han gerne betaler med sit liv – ja det var han jo nød til for at virke troværdig … og jo også det troen gør - giver anledning til – selvrensagelse og sindsændring, så man ikke kun siger, vi skal elske gud og næsten, men gør det fordi gud elskede os først – altså man elsker uden bagtanke for gevinst, og det er et livslangt arbejde
… så at ha den fulde rustning på ( Efeserne 6:10) og holde fast på sin overbevisning. Leve med gud ved, at vandre i ånden til sin død var Paulus fokus og glæde, og han mente tilmed at há en pant, så han skulle være sammen med gud og Jesus, når han opstod til et himmelsk liv, hvor han mente at skulle dømme engle og menneskene på jord.
Så selv i efterlivet ville han bestemme den rette tro
|
|
|
|
