|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Thomas.
Først lige dét med ydmygheden.
Det er ikke noget jeg tilstræber, men noget der - for mig - er en naturlig følge af synet på dette univers, hvor vi mennesker, ligesom alt andet levende er en del af naturen på denne klode, der jo en en bagatel i en enkelt af de uhyre mange galakser.
Så for mig er det ikke Gud, Mennesket og Naturen, men det guddommelige og universet, hvor vi mennesker, som en levende art jo knap nok er en bagatel 
Jeg tør ikke gøre mig klog på om kærligheden, som du skriver, er "et fundamentalt aspekt af den yderste virkelighed", men jeg oplever kærligheden vokse i mig i oplevelsen af den værende verden som et guddommeligt mirakel.
Hvorfor det er sådan, det aner jeg ikke, men jeg føler det som godt og rigtigt - og det giver mig mening med mit liv.
Til dit spørgsmål:
Vil du fx ikke indrømme, at moralsk set så er der noget, som er forkert, og andet som er rigtigt?
Jo, det vil jeg gerne indrømme, men overfor det moralsk forkerte - f.eks. at et menneske stjæler fra et andet menneske, eller at et menneske tager livet af et andet menneske - dér er min fornemmelse, at det netop er her, der for alvor er behov for kærligheden:
Hvad var det, der fik et menneske til at gøre noget forkert?
Var det dårlige arveanlæg?
Var det oplevelser i miljøet?
Hvordan kan man hjælpe den forkerte til et bedre liv?
Jeg gætter, at vi ikke er meget uenige her
Du skriver afsluttende:
Med hensyn til viden, så læner jeg mig op ad ideen om intuition.
Ja, intuition er jo en fantastisk evne - vel også på det religiøse område? 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
