|
0
registrerede
49
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Arne:
Jeg oplever nok Jesus Kristus anderledes, end du gør, men gøre grin - nej, nej og atter nej!
Jeg kan ikke i få ord redegøre for, hvordan jeg oplever Jesus Kristus, men det er i alt fald dybt, dybt alvorligt!
Nej dybt alvorligt er det ikke - du er ikke spor interesseret i Jesus Kristus og hvad han bragte i spil --- tværtimod bruger du enhver given lejlighed til at ringeagte alt han stod for - åbenbarede for os
Du kan ikke forme Jesus Kristus vilkårligt efter din egen forgodtbefindende og meninger om tingene
Jesus Kristus gør vores Guds relation personlig - som en fader og søn - han gør Gud menneskelig - ikke upersonlig og umenneskelig, ikke total ukendt og fremmed og langt borte - tværtimod
Gud giver os iøvrigt vores ansigt og billede - karisma, udstråling skønhed og personlighed - alt det vi har i Jesus Kristus - da det er sønnens åbenbaring Gud Fader - hvordan Gud er og hvor Gud er, nemlig i det menneskelige og personlige
At der er så meget personlighed og ansigt og billedlig skønhed - karisma og udstråling og forklarelse og lys - stråleglans - skylder vi Jesus Kristus - men dette vil du ikke vide af - eller tage imod og altid skal du ringeagte forholdet:
Jesus Kristus Guds Menneskelige Ansigt i verden - det Billede vi alle er skabt i og skabes og forvandles og formes efter:
hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede. For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.
|
|
|
|
