|
2
registrerede
(2 usynlige),
102
gæster og
24
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Hanskrist og Arne
Tak for ordene, Hanskrist  Og i lige måde!
Smukt citat af Nicolai Berdyaev 
Arne:
Ja, ifølge kristendommen, men er den egentlig troværdig?
Hvad har kristendommen egentlig bidraget med til at modvirke vi menneskers teknologiske og overbefolkede lemlæstelse af denne klode?
Intet!
Er det noget du ved, eller er det noget du antager? Når jeg lytter til historikernes perspektiv på kristendommens indflydelse, så får jeg et andet billede af situationen, end du gør. Også når vi taler om ikke-kristne historikere.
Man kan søge på kristendommens indflydelse på verden. Her er en, Tom Holland, som har skrevet noget rammende:
Familiarity with the biblical narrative of the crucifixion has dulled our sense of just how completely novel a deity Christ was ... [Christianity] is the principal reason why, by and large, most of us who live in post-Christian societies still take for granted that it is nobler to suffer than to inflict suffering. It is why we generally assume that every human life is of equal value.
Arne:
Kristendommens idé - er det vel, siden du skriver det - om "det faldne kosmos" med lidelse og død - også før vi mennesker eksisterede - som vi mennesker, som "Guds forvaltere", skal rette op på, finder jeg ikke troværdig
Jamen, det er IKKE ideen, at Gud har skabt en verden fuld af lidelse og død for at give mennesker opgaven at rette op på skaberværket. Tanken - hvis jeg altså har forstået den korrekt - er denne:
Gud har kaldt verden frem fra intetheden, og den måde verden på tærsklen mellem evighed og tid har taget imod sin eksistens har været med til at definere den. Den kollektive menneskesjæl vendte sig bort fra Livets Træ og greb ud efter frugten på Kundskabens Træ og ville således definere godt og ondt på egen hånd. Mennesket valgte autonomien frem for følgeskabet med Gud.
Det er også det, historien om Adam og Eva fortæller. Verden skulle have været et fantastisk sted. Mennesket skulle have passet haven og nydt samværet med Gud. Men projektet blev opgivet, da Mennesket greb ud efter Kundskabens Træ. Mennesket blev sendt ud af haven, og ondskaben spredte sig i verden, som også selv var blevet et hårdere sted, end det skulle have været.
Falden Tid var begyndt. Et liv i Falden Kosmos. Vi ser Falden Kosmos, Falden Tid, uanset hvor langt tilbage vi skuer. Men det var ikke ment til at være sådan. For Gud ønsker kun det gode for alle levende væsner og for sin skabelse. Menneskets (den kollektive menneskesjæls) fald på tærsklen til Tidens Morgengry definerede verden, som på et fysisk plan "gik af led", således at den rummer lidelse og død.
I Falden Kosmos, Falden Tid, materialiserer Mennesket, som skulle have nydt enhed og harmoni fra tidernes morgen, sig som individer med stærkt selviske tendenser. Velkommen til Homo Sapiens.
Mennesker skal nu først gribe sit kald igen, gribe ud efter Kristus, blive fyldt med Den Hellige Ånd - SÅ vil det blive muligt at genoprette kosmos på ny. Dette handler Romerbrevets kapitel 8 om:
Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden.
- Fra Romerbrevet kap. 8
Dine følgende ord (nedenfor) kan jeg slet ikke følge dig i. De er for mig at se hårde og afspejler en grusom, distancceret og ligeglad guddommelighed.
Lidelse og død ser jeg som en del af den guddommelige væren, men som blot ikke passer ind i vi menneskers ønske om forkælelse
Og evner vi ikke dét, er det nok bedt, at vi uddør
Kh Thomas
|
|
|
|
