|
0
registrerede
85
gæster og
226
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Arne
Nu i en alder af 88 er jeg for meget plaget af alderdommens svækkelser til dét, men jeg hjælper da fortsat en dement nabo ganske meget.
Nu bliver jeg jo nysgerrig og fristes til at spørge, hvordan alderdommen har svækket dig. Du sætter jo ikke et komma forkert. Er det fysisk, du er svækket?
Ellers må jeg sige, at det er dejligt at høre lidt om din personlige historie 
Nu skal jeg forsøge at svare dig på dine spørgsmål. Det bliver med mine kristne briller på:
Tror du på, at en falden engel i skaberværket lokker os mennesker til ondskab?
Nej, men jeg tror nu heller ikke, at slangen er en falden engel (og det er der så ganske rigtigt delte meninger om). Jeg tror heller ikke på, at slangen overhovedet er ond. Men den er - som alt andet skabt - begrænset. Den er ikke alvidende eller algod, og den er "nysgerrig" og vækker endda Evas nysgerrighed. På dette punkt i fortællingen ser jeg ikke decideret ondskab, men en slags "umodenhed" blandt væsner med fri vilje. Og de river sig løs fra Gud. At gribe frugten på Kundskabens træ, tror jeg, er at gribe ud efter autonomien til selv at definere godt og ondt.
- Og så går det galt. Da forholdet til Gud var brudt, begyndte mørke og ondskab at gro i Guds verden, som ellers var ment til at være et frydefuldt sted.
Er det ikke en del af skaberværket, at noget kan "gå galt" og at mennesker kan "komme galt af sted"?
Jo, som verden er nu, falden, kan meget skidt ske. Men selv i Paradisets Have - som jeg opfatter som "projektets begyndelse - kan noget "galt" selvfølgelig ske; der skete jo det, at Eva blev lokket af slangen. Ondt ser jeg det ikke som. Det svarer til, at et barn forbryder sig mod en "voksen-regel" uden egentlig at have forstået konsekvenserne ordentligt. Se blot, hvor forvirret Eva faktisk er i fortællingen.
Var det ondskab, da et meteor for mange millioner år siden ramte jorden og bla. stort set udryddede dinosaurerne, hvorved det blev muligt for os mennesker at udvikle os?
Nej, jeg tror ikke, at meteorer og vulkaner er "onde". Men de kan være skadelige! Og dette at være skadelig er en del af en falden verden. Nu førte det jo til noget godt (homo sapiens). Og sådan tror jeg, at Guds formål og mål og mening med verden trænger igennem, selv når verden er i en tilstand af at være falden. Det kan dog føre til lidelse - det gjorde det også, da Jesus hang på korset - selv om det opfylder et formål. Sådan må det være i en falden verden; Guds formål fuldbyrdes, men gennem en falden verden.
Det var så alt dette, der førte mig til den konklusion, at vi mennesker ikke har evner til at være skabelsens forvaltere her på denne klode (at forvalte kosmos er jo på forhånd en umulighed)
Jeg tror på, at mennesket er skabt til at være forvaltere af verden i sit udgangspunkt. Som det er nu, kan vi ikke forvalte i nævneværdig grad. Det fik Adam jo også at vide, efter han forbrød sig: Han skulle nu slide i det i verden!
I den faldne verden handler det først og fremmest om, at mennesket på ny modtager Guds ånd. Når mennesket så er klar, SÅ vil verden forløses. Som Paulus skriver:
Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden.
Fra Romerbrevet kap. 8
(Adam og Eva og slangen er for mig at se drømmelignende billeder. Men billeder, metaforer og fortællinger kan godt fortælle om noget virkeligt, selv om det kræver fortolkning og brug af intuitionen at forstå, hvad de egentlig taler om).
Jeg stopper her, inden det bliver for langt. Men spørgsmålet står stadig tilbage: Hvis mennesket kom sent til, hvordan kan de så være skyld i al den lidelse, som allerede havde fundet sted længe. Også det forsøger nogle kristne filosoffer at give svar på.
|
|
|
|
