|
1
registreret
(1 usynlig),
151
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvad er kærlighed?
|
Hej Tikka.
Du skriver:
… men ellers medgiver jeg da gerne, at tænker jeg over ”det hele” er det jo fantastisk, det vi kalder skaberværket -
Og så er jeg tæt på at mene, at så er resten egentlig kun detaljer 
Og at søge at forstå dette fantastiske har vi mennesker jo bakset med i mindst 40.000 år - og resultatet: En stor bunke ikke hinanden accepterende dogmer, har jeg mistet tillid til, interesse for - og anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Jeg forstår og respekterer, at du har en anden opfattelse her. Det er blot ikke min, og det håber jeg, at du også respekterer.
Også - vil jeg tilføje - nyder jeg fornemmelsen af det åndelige - som jeg har oplevet det i små og store ortodoks kristne kirker, i Hagia Sophia og i Den blå Moske i Istanbul/Konstantinopel - og i betydeligt mindre grad i danske luthersk-evangeliske kirker.
Du skriver også:
Når ortodokse kristne kysser ikoner, er der jo nok tale om tradition, noget de har fået ind med ”modermælken” - men at du skulle ha gjort det spontant, opfatter jeg som en slags forførelse af de aktuelle omstændigheder, men tåbeligt da jeg mener, det er helt ude i hampen at kysse en træplade, og mene den giver kærlighed til en.
Jeg har det faktisk godt, når jeg er "helt derude i hampen", som du kalder det, og når jeg ser grækere "kysse malede træplader", ser jeg ikke tradition - det er jo slet ikke alle, der gør det - men mere noget spontant og uimodståeligt - som jeg også endte med - for det er jo egentlig ikke træpladen, der kysses, men dens budskab
(På den i denne tråd viste Kristus Ikon er det jo hånden, der siger: Jeg elsker, der kysses)
Hvordan det ville være for dig, at gå ind i en lille mennesketom græsk ortodoks-kristen kirke, tænde olielampen, tænde et vokslys og brænde lidt røgelse - og blot sidde foran Ikonostasen (Ikonvæggen foran alteret), og falde til ro, det ved jeg jo ikke, men jeg ved, at ikonerne kan opleves "aktive", hvis man selv er helt stille - helt uanset dogmerne
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
