|
0
registrerede
11
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Åndelig Føde
|
Hej Tikka.
Tak for dit svar.
Jeg forstår, at du ikke kan finde det muligt at opleve "åndelig føde" i en kirke, hvor man ikke tror på dens dogmer.
Dét har du jo også - logisk set - ganske ret i.
Ikke desto mindre eksisterer det ulogiske jo, og det er vel dét, jeg ofte har oplevet i græsk-ortodokse kirker - både med og uden mennesker 
Det er slet ikke, som du skriver, "måske lidt hyggeligt med sang og god stemning" - og nu opdager jeg, at det er svært at beskrive, hvad det så er
Men jeg kan jo prøve.
Det er noget, der sker i sindet, der fremkalder længsel efter - og kærlighed - til noget guddommeligt, hvorved alt andet i sindet bliver tavst.
En ligetil impulsiv handling kan være at tænde et vokslys.
Flammen bliver et synligt udtryk for sindstilstanden.
De kristne vil nok kalde det "en bøn uden ord".
Ikonen - det, der er nærmest det guddommelige - om end den ikke selv er guddommelig - inspirerer til kærlighed.
Det er en impuls til at kysse den.
I mange år modstod jeg fristelsen - også med tanke på hygiejne - men det endte med, at jeg måtte overgive mig.
Klik på Kristus og på et af de to billeder og gæt, hvor jeg kyssede 
Jeg gætter, at du nu føler væmmelse - og det har jeg forståelse for, men sådan er det ikke for mig - og åbenlyst heller ikke - for rigtig mange grækere
Og så bliver - for mig - dogmerne til ligegyldige detaljer
Kommentar angående mit link, der indeholdt ordene:
Den liturgiske kunst indeholder tre elementer, som den kristne religion er sammensat af: Dogmet (læren), som forkyndes med ikonen; den åndelige og etiske lære, som ikonen udlægger gennem sin historie og sit indhold, og tilbedelsen, som ikonen indgår som en uadskillelig del af.
Men dét, der står er jo, at ikonen er "en uadskillelig del af tilbedelsen". Så det er ikke ikonen, der tilbedes, den er kun "et åndeligt værktøj", som er en uadskillelig del af tilbedelsen, som er rettet mod noget guddommeligt.
Det er så først nu - mange år senere - det går op for mig, at det guddommeliges nærvær ikke alene kan opleves, som ovenfor beskrevet, men også når jeg kigger ud af mine vinduer til alle væksterne i haven og længere ude, og det går omsider op for mig, at det guddommelige er overalt - i hele skaberværket - og endda, som du bider mærke i, også i din computer.
Jeg ved jo godt, at "den kamel kan du ikke sluge", men jeg håber, du tillader mig min trosfrihed
I øvrigt undrer det mig, at man kan mene, at skaberværket ikke er guddommeligt
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed 
|
|
|
|
