|
0
registrerede
357
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: En pind til bålet ...
|
- Det sjove er forskellen på verdslig og kristen tilgang til sejr.
Den verdslige tager selv æren, men den kristne giver den til gud, og kan derfor hente styrken derfra når der igen opstår behov. Som du ved, kan de bare bede om den, så sendes den til hjælp.
Meningsløs forvrøvlet snak. Du er igen blevet bibelfundamentalistisk orienteret og tænker ikke længere over liv og eksistens. Selv Gerth opdagede at du havde sluppet at være bibelfundamentalist (dette forfærdelige kristne kætteri), men det varede ikke længe. Nu er du tilbage igen og hjernevasket. Og ikke i nærheden af at forstå kristendommen.
Du skriver vi skal lytte til hvad Paulus skriver (det mener du jeg står for).
Mit svar, nej sgu da, vi skal forstå hvad Paulus siger, hvilket jeg bragte Paulus egne ord om i sidste indlæg.
Paulus var ellers en stor tilhænger af de skrifter, som han støttede sig til, og var en ivrig brevskriver hvor det skrevne var rettesnor for kristen levevis, som han forstod det med sin farisæiske og skriftlærte baggrund
What? Har du overhovedet læst Paulus eller kender du kun hvad din bibelfundamentalisme har tvunget dig til at mene.
Ja Hvad du skriver om Paulus er faktuel forkert og stammer fra din bibelfundamentalisme og du siger præcist det samme hver gang uden at du overhovedet forsøger at forstå hvad vi finder i Pauls breve. Dig og jer om det, men det er jo en kæmpe misforståelse at vi ikke skal forstå hvad der står og tales om. Bibelfundamentalister har ingen, INGEN overhovedet SPIRITUALITET, og derfor kender de ikke Gud i deres liv og eksistens, men de har Gud som alt det sindslige tænkte og forestillede der er opstået i hovedet på dem når de overtroisk har læst hvert ord i Bibelen. Det er absurd, og bibelfundamentalisme har aldrig haft noget med kristendommen at gøre fordi de ingen SPIRITUALITET ejer, men kun tro som overtro og dette at tro hvad der står i Bibelen uden at forstå det i dets sande åndelige betydning og mening.
Det kunne være interessant at høre din definition på hvad/hvem gud er samt på den fortællende ånd – Talsmanden.
Nu må du sgu da godt nok stoppe, læser du overhovedet mine indlæg? Jeg har jo ikke gjort andet nu igennem mange år. I mine sidste par ugers indlæg er det "pindet ud" uhyggeligt præcist beskrevet som ingen andre magter det og det er sat ind i en tværvidenskabelig sammenhæng.
Du har jo misforstået alt fordi du tror det er at finde i Bibelen, nej nej, det er i vores liv og eksistens vi møder og lærer Gud at kende. Og i Bibelen kan du høre om menneskers møde i også liv og eksistens med Gud. Her kan vi læse om hvordan de har formået at beskrive dette, dette kærlighedsdrama mellem Gud og mennesket. Gud findes ikke uafhængig mennesket. Gud og mennesket hører sammen uløseligt og derfor kan du ikke fraspalte Gud mennesket og spørge hvem er Gud. Gud og mennesket er en dynamisk spirituel relation. Ubrydelig relation, således kan vi ikke tale om Gud uden i forhold til et menneske, i forhold til mennesker. Så at begynde at spørge om Gud eksisterer er en absurditet. Gud eksisterer kun som en dynamisk kreativ skabende relation og realitet i forbindelse menneskets spiritualitet, åndelige liv.
- Når man er nærværende i nuet ”glemmer” man sig selv og er ikke - her i denne sammenhæng - forblindet af sin glædesrus der er egocentreret
Når vi taler om det at være kristen, at há kristi sind – så er det netop dét at ”glemme ” sig selv, og det ligger også i ordene: Søg først guds rige
Nu vrøvler du Tikka. Glædesrus kan ikke være egocentrisk. Glædesrus er ekstatisk, og det betyder vi står ud af os selv, at vi er blevet os selv fri, fri af os selv. Iøvrigt sådan er glæden endda neurobiologisk, psykiatrisk og psykologisk beskrevet, også hos Paulus. Depressive mennesker er de mest selvkredsende mennesker og hvad er det de mangler? Glæden! Glæden der ophæver den egocentriske selvkredsen.
Glæden er præcist det der gør at folk glemmer sig selv. Har man moret sig og glædet sig, så har man netop glemt sig selv.
Du har vist ikke været beskæftiget med psykologi Tikka. Sådan som du misforstår glæden og dette at være glad. Som er netop hvad det selvkredsende depressive menneske mangler, hvilket de depressive er de første til at berette om.
|
|
|
|
