annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Barfodsløb i bølgeskvulp
Hvem er online?
0 registrerede 2560 gæster og 229 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej til dig i natten

Lidt fra natbordets Proust med endnu en godbid fra Glæder&Dage ...

"Marine

Ordene, hvis mening, jeg har mistet, skulle jeg måske lade mig sige dem igen, ordene, der i så lang tid har kendt en vej til mit indre, en vej, der i mange år var opgivet, men som igen kan befares, og som - det er jeg sikker på - ikke for altid vil være lukket. Jeg burde tage tilbage til Normandiet, ikke bekymre mig om noget, simpelthen tage ud til havet. Eller jeg skulle snarere vælge skovstierne, hvor man fra tid til anden kan se havet, og hvor brisen blander lugtene af salt, fugtige blade og mælk. Jeg ville intet forlange af disse ting fra min tidlige barndom. De forholder sig generøst til barnet, som de har set komme til verden; af sig selv ville de give ham de tabte ting igen. Alt ville havet forkynde for mig, især sin duft, længe endnu før jeg havde set det. Jeg ville kun høre det utydeligt. Jeg ville slå ind på en sti langs de længst fortrolige hvidtjørnshække, fuld af uro og spænding og også i ængstelig forventning om gennem et pludseligt hul i hækken med ét at se den usynlige og dog tilstedeværende veninde, den forrykte, der altid beklager sig, den gamle, melankolske dronning, havet. Med ét ville jeg se det; det ville være på en af disse døsige dage under en strålende sol, hvor det spejler himlen, der er blåt som det selv, blot blegere. Hvide sejl ville være anbragt som sommerfugle på det ubevægelige hav, uden at ville bevæge andet, som lammet af hede. Eller havet ville tværtimod være i bevægelse, gult under solen som en stor mudret mark, med stigninger, der på så stor afstand ville virke fastfrosset, kronede af blændende hvid sne."


... og med disse ord også en kærlig tanke og hilsen til Den søfarende havmand og drømmenes kaptajn, som for sidste gang har lagt fra kaj med kurs mod havets horisont.

Natlige hilsner
RoseMarie

Seneste indlæg
Misforståelsen
af RoseMarie
03/12/2025 02:22
Solen brænder ud
af Arne Thomsen
27/11/2025 16:58
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
02/11/2025 12:56
Kyrie eleison
af RoseMarie
02/11/2025 07:31
Egen tro - og andres
af Anonym
08/10/2025 19:03
Nyheder fra DR
Bornholmsk naturperle er blevet fredet
04/12/2025 17:49
Nyt udvalg skal holde øje med byggeproj..
04/12/2025 17:40
Storbritannien og Norge indgår forsvars..
04/12/2025 17:34
Store mængder narko og puffbars beslagl..
04/12/2025 16:33
Finsk statsminister: Staten skal undskyl..
04/12/2025 15:45
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Svindlere misbruger Facebook-konkurrence..
04/12/2025 15:31
Ny influenzavariant skaber tvivl. Giver ..
04/12/2025 15:00
Der er uenighed om religion på Esbjerg ..
04/12/2025 15:00
Hendes mindreværd udviklede sig til et ..
04/12/2025 15:00
Storbritannien og Norge laver aftale om ..
04/12/2025 14:41