annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15685097
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382002
Et andet syn 1991611
Åndelig Føde 1524567
Jesu ord 1523363
Galleri
Tålmodighed belønnes.
Hvem er online?
0 registrerede 427 gæster og 139 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej til dig i natten

Lidt fra natbordets Proust med endnu en godbid fra Glæder&Dage ...

"Marine

Ordene, hvis mening, jeg har mistet, skulle jeg måske lade mig sige dem igen, ordene, der i så lang tid har kendt en vej til mit indre, en vej, der i mange år var opgivet, men som igen kan befares, og som - det er jeg sikker på - ikke for altid vil være lukket. Jeg burde tage tilbage til Normandiet, ikke bekymre mig om noget, simpelthen tage ud til havet. Eller jeg skulle snarere vælge skovstierne, hvor man fra tid til anden kan se havet, og hvor brisen blander lugtene af salt, fugtige blade og mælk. Jeg ville intet forlange af disse ting fra min tidlige barndom. De forholder sig generøst til barnet, som de har set komme til verden; af sig selv ville de give ham de tabte ting igen. Alt ville havet forkynde for mig, især sin duft, længe endnu før jeg havde set det. Jeg ville kun høre det utydeligt. Jeg ville slå ind på en sti langs de længst fortrolige hvidtjørnshække, fuld af uro og spænding og også i ængstelig forventning om gennem et pludseligt hul i hækken med ét at se den usynlige og dog tilstedeværende veninde, den forrykte, der altid beklager sig, den gamle, melankolske dronning, havet. Med ét ville jeg se det; det ville være på en af disse døsige dage under en strålende sol, hvor det spejler himlen, der er blåt som det selv, blot blegere. Hvide sejl ville være anbragt som sommerfugle på det ubevægelige hav, uden at ville bevæge andet, som lammet af hede. Eller havet ville tværtimod være i bevægelse, gult under solen som en stor mudret mark, med stigninger, der på så stor afstand ville virke fastfrosset, kronede af blændende hvid sne."


... og med disse ord også en kærlig tanke og hilsen til Den søfarende havmand og drømmenes kaptajn, som for sidste gang har lagt fra kaj med kurs mod havets horisont.

Natlige hilsner
RoseMarie

Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 00:40
Kom op på bjerget...
af ABC
24/04/2024 23:29
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
24/04/2024 22:52
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Kendt Moulin Rouge-mølle har pludselig ..
25/04/2024 08:34
Over hundrede hvaler er strandet i Austr..
25/04/2024 08:33
Regeringen vil droppe PFAS i tøj, sko o..
25/04/2024 07:57
Flere bilister kører galt i haglvejr p..
25/04/2024 07:36
18 personer tiltalt for forsøg på at o..
25/04/2024 07:11
Nyheder fra Religion.dk