|
0
registrerede
22
gæster og
256
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Tak for at la' mig græsse lidt hos Grass ... og turen går videre henover markerne her, hvor græsset stadig er grønt :))
Forlængst er ønsket om det fantastiske faldet
for håbet om i det mindste det bedste
som nu må vige for bønnen til,
at det værste ikke skal ske.
Næsten taknemmelige
vises vi af små katastrofer
på plads i tilværelsen
stor og brændende som Spaniens Land.
Mens mørket falder på,
og de tørre palmer bag persiennen hvisler,
lyser mit hvide kød op som en gletscher
i værelse 19's spejlblanke bord,
som jeg bukker mig over for at tænde et lys
for sjælen, som ikke ses.
***
Jeg falder i staver midt i en sætning,
mens ord efter ord dejser ud af mit sprog,
digtet gendøbt i læsket kalk
blotter de største, mest hjemløse gloser:
Som tunge godsvogne hamrer de ind i hinanden,
en enorm og sælsom bevidstløshed
famler efter det sted,
hvor sjælen er loddet fast til kødet
hvem tør skrive, når kloden står stille,
så de, der skal ind i verden, og de, der skal ud,
ikke svimler idet de passerer hinanden
***
Tilegnet alt det der har stået for længe i regnen
i varmen i skyggen i blæsten i verden;
alt der står lænket til livet
mens solen braser igennem dets anløbne omrids.
Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe
langs murens kalk og faldstammens bulede gaze
for først at slå ud som rust, så støv –
det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst
ir, korrosion og belægning nævnes,
for dette er tilegnet alt, der er hjemløst
og søger en bolig i elnettets vildnis,
urinen, en henkastet tegning.
Ikke tilegnet torskens skelet,
hvidt på den hvide tallerken,
men de trævler af fisken der sidder og rådner
mellem en guldtand og én af sølv;
blodet der glider på tandtrådens voks
og glinser i spejlet foran dit ansigt.
Dit ansigt som ikke kan ses i et spejl,
kun i en andens.
Søren Ulrik Thomsen
Bedste hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
