|
1
registreret Arne Thomsen
996
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn’ i kaffen, RM..
Jah, begravelser, denne sære forsamling stemninger, hvor nogle i sorg er tavse som graven, mens andre har lyst til blidt at synge den ud. Jeg husker da de blev gift, så deres lykkeligt røde kinder sort på hvidt, samme syn forsamlingen til begravelsen må ha’ siddet og set for sig. Også vandet må ha’ nynnet en kvietistisk sang for parret, sagnet om lykken til vands, hvorpå de i årevis nød liv på den stolte madamme. For sangen er jo vandets røst, men også Drachmanns, der lige så menneskeligt led når livet spillede sine puds – her næstsidste strofe af digtet, Med høj horizont:
„Fortæl dem Alle, hvorhen i gaar,
I, mine dæmpede Toner!
At Lykken at synge med ensomme Kaar,
ja selv med forladthed forsoner;
flyv kun, I dæmpede Toner!
Og spørger Jer nogen saa Superklog
hvorfor I da netop vil dæmpe Jert Sprog,
naar Lykke dog ligger i Sangen,
saa svar ham ikke, men peg paa Vrangen!
Kender han Livet, han vil jer forstaa. –
Og at synge for Alle og fattes af Faa,
det er netop Lykken, som Sangen kan naa.”
*
Har man sagt a, må man også sige b, her tar’ derfor Thøger Larsen sig af resten, med den smukke…
Solsangen
Nu hælder Europa mod Sol igen,
og Syden blæser paa Norden.
Fugletræk over Landene gaa,
Mulden lugter saa mæt og raa,
Det kribler i Ryggen af Jorden
Og Engen bli’r grøn, og Urten faar Køn,
og Arret af Brynde lider.
Nu trækker det op over alle Sted
igen til den store Frugtbarhed,
Genfødelsens svangre Tider.
Det bløder af Glæde i mit Sind.
Saa klare Dagene rinder.
Paa Marken staar Koen veltilfreds
og æder af det salige Græs,
som Solen gennemskinner.
Se, Træerne løves af ungt Begær.
Paa Brinken de Følfod bære
en Blomst saa trodsig gul, som en Ed
mod Dagens solgrønne Herlighed,
at Ukrudt evigt skal være.
Se Fjordens dybe, svale Blaa!
Et Utal af faldne Brande
fra Baalet højt i Himlens Blaa
ligger og hopper lystigt derpaa.
Der leger Ild over Vande.
Der fløjter Fugl, der summer Insekt -
der ligger en Lykke forborgen.
Nu Kvinde og Hundyr, Korn og Siv
besvangres skal med det evige Liv,
som vaktes i Tidernes Morgen.
Det bløder af Glæde i mit Sind:
O Rigdom, hvori jeg svømmer -
Sol-Søvn, hvori jeg drømmer!
Der kommer en Tid, en underfuld,
da Græsset er grønt, og jeg er Muld.
- Thøger Larsen.
Troels Kløvedal har lagt første strofe af Solsangen ind i Alle mine morgener på jorden, jeg savnede ligesom resten, men strålende ér det jo set, Janushovedets opdukken i hver en livssituation. For øvrigt skyldes tavsheden under begravelser vel for det meste også klumpen i halsen, selv om sang ved solstråle eller gravtale for mit vedkommende nok blir et hysh, thi din mund! Uanset go’ dag under strålerne, med tak for stroferne..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
