annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
0 registrerede 43 gæster og 80 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

"At rejse er livet, livet er en rejse, livets rejse er en kunst eller en tur på kosten med retning mod Bloksbjerg; ja der er ingen grænser for bevingede forslag til lidt luft om ørerne" skriver du ... :)))

Jeg vil da nødig være tvunget til at rejse på et kosteskaft, nej så hellere på ryggen af en gås som en lille nisse. Varulven er en lang roman og er en alt for stor mundfuld for mig. Men så var det, jeg kom i tanke om denne ½ times radioudsendelse, hvor essayet beskrives som små godbidder af rejsebeskrivelser, nærmere beskrevet med Knud Sønderbys begreb "livsfornemmelsesforløb".

http://den2radio.dk/udsendelser/essays-4-knud-snderby-og-martin-a-hansen/


En anden og lidt kortere roman om livet som en rejse er denne her, som jeg vil forsøge mig ud i. Kender du den? Og er det en, du kan anbefale?

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/livet-er-en-rejse

Citat fra bogen:

"Vejen gik opad gennem sort skov, jeg åndede tungt, jeg så mig ikke om. Jeg var på ingen måde udmattet. For et øjeblik siden havde jeg krydset grænsen, og intet havde besejret mig, hverken det fjendtlige land eller det trætte land, og den tvivl, jeg havde haft i Polen, heller ikke. Jeg er i Rusland. Jeg er i Rusland. Først oppe på højderyggen vendte jeg mig om, og det, jeg så, ramte mig i hjertet. Mod vest var himlen revet op, en glødende sprække, bred som horisonten, den sidste sol brød netop igennem. Den kastede glans over alt. Det brunligt tomme, bølgede land. Hele den fjendtlige dag. Jeg blev stående og sugede billedet ud af himlen, til det var forsvundet, så vendte jeg mig igen mod øst, og den mørke snorlige landevej ind i intetheden var det bedste, jeg nogensinde havde set. Fuld af løfter, fuld af eventyr. Fuld af begyndelse."


Gode og bevingede søndagshilsner ;))
RoseMarie
Seneste indlæg
Troens frihed
af Tikka
03/09/2025 00:05
Misforståelsen
af somo
02/09/2025 09:15
GT og NT
af Hanskrist
30/08/2025 11:04
Lys
af Hanskrist
29/08/2025 19:36
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
24/08/2025 12:04
Nyheder fra DR
To fra Albertslund varetægtsfængslet i..
03/09/2025 18:48
Hvad vil de have, at vi skal gøre? Ving..
03/09/2025 18:30
Lastbil lækker biogas - dele af Arlanda..
03/09/2025 17:51
Anholdelse af 82-årig mand opretholdt i..
03/09/2025 17:51
EU-Kommission giver grønt lys til 'verd..
03/09/2025 15:38
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Trump åbner for flere amerikanske solda..
03/09/2025 16:45
Borgerlige partier vil øge statsstøtte..
03/09/2025 16:00
Svenskere i rekordtal vender tilbage til..
03/09/2025 16:00
Naser Khaders vej ind i kristendommen er..
03/09/2025 16:00
Sognepræst har skrevet god indføring i..
03/09/2025 16:00