|
1
registreret
(1 usynlig),
468
gæster og
2452
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.: noget af Olav Nygard ska’ nu pryde poesikisten, besluttede jeg under en granøl med træets nabo, og som en tonesø af mundvand på møllen:
No svanar dagen ut
(Brot)
Nu svanar dagen ut i kveld og klaare
og tusind tonesjøar ollar inn
or løyndeheimann, og ei blaasval baare
av lengt og vemod vaknar i mitt sinn.
Og gamle hende som hev kjølfar skore
igjenom hugen, vekkjer no med linn
forsoven song ei livsskreid upp or kvile
som herre livnar upp naar dei fær smile.
- Olav Nygard, Minneutgåve, 1934.
…samt endnu et par linjer af Hildegunn Dale:
Katten har ikkje fingrar.
Difor kan han ikkje leike med meg.
Kanskje han kan leike med munnen? Eller med klørne?
- Mangt en tå har i dynens lune rede bevidnet mis’ skarpsindighed, og under hårugler har andre end mine tanker knurret, at skarpsindigheden i det mindste ikke fik fat øverst på låret – og som et gonat med manér, en opvakt Højholts duftende billeder:
Oktober dør i utide
Regn hænger tæt om huset lodret med en larm
som vækker selv dybt sovende: Nu frisk!
Dine morgendrømme kolliderer så gigantomanisk
mellem strå og stilke derude at rødders
trevler sikkert griber for sig i panik
og mos utvivlsomt bulner med Venus-lader
som ingen står imod som står i døren: Vår,
for helvede, skal det være ynde, det her
så er jeg en muldvarp i den, blød og skeptisk
retter jeg mig ud med morgenluft i gangene og
løfter trynen og besvarer denne syndflod med et skud!
mvh
Simon
|
|
|
|
