|
0
registrerede
79
gæster og
286
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Tikka..
Lige et P.s.: Det er vidunderligt med historier om skoletiden, små filmstrimler som jo ikke skal glemmes men fortælles, for på denne måde at videregives. Vi husker jo temmelig meget i kraft af den slags fortællinger, de sætter fremviseren igang.
Når man som du skaber stemningsfulde billeder med fortællinger om skoletiden, betyder ord som prosa og poesi vel ikke stort, jeg synes ikke versene mangler, eller at der må være en bestemt form at udtrykke sig i, for livet der dengang var, pulserer jo og mærkes, og jeg tror at nogen kan genkalde sig i stemningen. Det er nu mere end formerne det levende sprog, der er det vigtige, adgangen til at kunne hoppe rundt i skolegården blandt skolekammerater i en tid jeg slet ikke levede i - det er fortællere der åbner dørene til sådanne muligheder, jeg betragter som digtere. Et utal af store digtere kender jeg slet ikke - det ukendte sprog i en fremmed kultur, kan være barrieren der gør at en fortælling udelukker mig fra historien. På samme måde, kan jeg være udelukket fra en fortælling, fordi den aldrig fortaltes, at historien døde med opleveren, som tanten og onklen, der roede mange jøder til Sverige men pludselig forsvandt i det uvisse, at deres fravær blev tomrummet i en anden historie, muligvis historien om menneskelivet som det sandsynligvis udlever sig for mennesker flest.
Man kan opleve det, som at blive sat udenfor døren, mens de andre kammerater får fortalt historie. Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden.
Jeg synes m.a.o. ikke at formerne skal bestemme hvad nogen skal fortælle. Det vigtige må være, at fortællinger tilfører os et liv vi måske først da får tilgang til, så kan versene humpe bagefter, så vigtige er de nu heller ikke - selv om jeg nok ville savne dem, hvis de helt udeblev.
mvh
Simon
|
|
|
|
