annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
ER DU GAL MAND
Hvem er online?
0 registrerede 131 gæster og 132 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Tikka..

Lige et P.s.: Det er vidunderligt med historier om skoletiden, små filmstrimler som jo ikke skal glemmes men fortælles, for på denne måde at videregives. Vi husker jo temmelig meget i kraft af den slags fortællinger, de sætter fremviseren igang.
Når man som du skaber stemningsfulde billeder med fortællinger om skoletiden, betyder ord som prosa og poesi vel ikke stort, jeg synes ikke versene mangler, eller at der må være en bestemt form at udtrykke sig i, for livet der dengang var, pulserer jo og mærkes, og jeg tror at nogen kan genkalde sig i stemningen. Det er nu mere end formerne det levende sprog, der er det vigtige, adgangen til at kunne hoppe rundt i skolegården blandt skolekammerater i en tid jeg slet ikke levede i - det er fortællere der åbner dørene til sådanne muligheder, jeg betragter som digtere. Et utal af store digtere kender jeg slet ikke - det ukendte sprog i en fremmed kultur, kan være barrieren der gør at en fortælling udelukker mig fra historien. På samme måde, kan jeg være udelukket fra en fortælling, fordi den aldrig fortaltes, at historien døde med opleveren, som tanten og onklen, der roede mange jøder til Sverige men pludselig forsvandt i det uvisse, at deres fravær blev tomrummet i en anden historie, muligvis historien om menneskelivet som det sandsynligvis udlever sig for mennesker flest.
Man kan opleve det, som at blive sat udenfor døren, mens de andre kammerater får fortalt historie. Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden.
Jeg synes m.a.o. ikke at formerne skal bestemme hvad nogen skal fortælle. Det vigtige må være, at fortællinger tilfører os et liv vi måske først da får tilgang til, så kan versene humpe bagefter, så vigtige er de nu heller ikke - selv om jeg nok ville savne dem, hvis de helt udeblev.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Troens frihed
af Hanskrist
11/06/2025 00:42
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Misforståelsen
af somo
26/05/2025 10:06
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
Hegseth: Soldater skal være i Los Angel..
10/06/2025 21:19
Torsten Laen valgt som ny formand i Dans..
10/06/2025 21:00
Parti vil have metro i Aarhus
10/06/2025 20:46
Kvinde død af sine kvæstelser efter sk..
10/06/2025 19:29
Andreas Mogensen får toppost i europæi..
10/06/2025 18:07
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Trump i tale til soldater: Vi vil befri ..
11/06/2025 00:10
To personer meldes dræbt under natligt ..
10/06/2025 23:24
Thunberg ankommer til Sverige efter depo..
10/06/2025 23:05
Israel sløjfer aftale for israelske og ..
10/06/2025 22:48
Nordirsk by ser endnu en nat med vold og..
10/06/2025 22:10