annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
SÃ¥ er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 2349 gæster og 165 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Tikka..

Lige et P.s.: Det er vidunderligt med historier om skoletiden, små filmstrimler som jo ikke skal glemmes men fortælles, for på denne måde at videregives. Vi husker jo temmelig meget i kraft af den slags fortællinger, de sætter fremviseren igang.
Når man som du skaber stemningsfulde billeder med fortællinger om skoletiden, betyder ord som prosa og poesi vel ikke stort, jeg synes ikke versene mangler, eller at der må være en bestemt form at udtrykke sig i, for livet der dengang var, pulserer jo og mærkes, og jeg tror at nogen kan genkalde sig i stemningen. Det er nu mere end formerne det levende sprog, der er det vigtige, adgangen til at kunne hoppe rundt i skolegården blandt skolekammerater i en tid jeg slet ikke levede i - det er fortællere der åbner dørene til sådanne muligheder, jeg betragter som digtere. Et utal af store digtere kender jeg slet ikke - det ukendte sprog i en fremmed kultur, kan være barrieren der gør at en fortælling udelukker mig fra historien. På samme måde, kan jeg være udelukket fra en fortælling, fordi den aldrig fortaltes, at historien døde med opleveren, som tanten og onklen, der roede mange jøder til Sverige men pludselig forsvandt i det uvisse, at deres fravær blev tomrummet i en anden historie, muligvis historien om menneskelivet som det sandsynligvis udlever sig for mennesker flest.
Man kan opleve det, som at blive sat udenfor døren, mens de andre kammerater får fortalt historie. Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden.
Jeg synes m.a.o. ikke at formerne skal bestemme hvad nogen skal fortælle. Det vigtige må være, at fortællinger tilfører os et liv vi måske først da får tilgang til, så kan versene humpe bagefter, så vigtige er de nu heller ikke - selv om jeg nok ville savne dem, hvis de helt udeblev.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Tanker fra en samtale
af Hanskrist
26/01/2026 14:43
Nordisk Mytologi
af Anonym
25/01/2026 14:52
Misforståelsen
af somo
22/01/2026 10:29
Verdens Væren
af Arne Thomsen
17/01/2026 17:35
Kristendom
af Arne Thomsen
05/01/2026 21:53
Nyheder fra DR
Trump hæver told på sydkoreanske varer
27/01/2026 03:14
'Man prøver bare at følge med og sørg..
26/01/2026 23:09
Norsk kvinde blev anholdt af ICE - nu er..
26/01/2026 21:58
Grønlands regering vil berolige børn
26/01/2026 18:56
Norge tog timeout med få sekunder igen ..
26/01/2026 18:38
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Filippinerne indsætter dykkere efter dÃ..
27/01/2026 03:53
Estland viser digitale muskler frem unde..
27/01/2026 03:30
Venezuela forventer milliardinvesteringe..
27/01/2026 01:33
Californiens guvernør beskylder TikTok ..
27/01/2026 01:31
Medier: Frontfigur for grænsepoliti i M..
27/01/2026 00:25