annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Solopgang med flot fuldmåne
Hvem er online?
0 registrerede 1997 gæster og 1948 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Tikka..

Lige et P.s.: Det er vidunderligt med historier om skoletiden, små filmstrimler som jo ikke skal glemmes men fortælles, for på denne måde at videregives. Vi husker jo temmelig meget i kraft af den slags fortællinger, de sætter fremviseren igang.
Når man som du skaber stemningsfulde billeder med fortællinger om skoletiden, betyder ord som prosa og poesi vel ikke stort, jeg synes ikke versene mangler, eller at der må være en bestemt form at udtrykke sig i, for livet der dengang var, pulserer jo og mærkes, og jeg tror at nogen kan genkalde sig i stemningen. Det er nu mere end formerne det levende sprog, der er det vigtige, adgangen til at kunne hoppe rundt i skolegården blandt skolekammerater i en tid jeg slet ikke levede i - det er fortællere der åbner dørene til sådanne muligheder, jeg betragter som digtere. Et utal af store digtere kender jeg slet ikke - det ukendte sprog i en fremmed kultur, kan være barrieren der gør at en fortælling udelukker mig fra historien. På samme måde, kan jeg være udelukket fra en fortælling, fordi den aldrig fortaltes, at historien døde med opleveren, som tanten og onklen, der roede mange jøder til Sverige men pludselig forsvandt i det uvisse, at deres fravær blev tomrummet i en anden historie, muligvis historien om menneskelivet som det sandsynligvis udlever sig for mennesker flest.
Man kan opleve det, som at blive sat udenfor døren, mens de andre kammerater får fortalt historie. Det kan fx. irritere mig grænseløst ikke at kunne huske, der jo bare er et fredfyldt tidsrum hvori livet sker - livet blev dermed ikke sat i musik, men vi skal måske heller ikke høre musik hele tiden.
Jeg synes m.a.o. ikke at formerne skal bestemme hvad nogen skal fortælle. Det vigtige må være, at fortællinger tilfører os et liv vi måske først da får tilgang til, så kan versene humpe bagefter, så vigtige er de nu heller ikke - selv om jeg nok ville savne dem, hvis de helt udeblev.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Ved du hvorfor?
af somo
23/04/2026 07:50
Næstekærlighed
af Arne Thomsen
05/04/2026 22:14
Misforståelsen
af somo
27/03/2026 09:00
Sunde kirker
af sundekirker
21/03/2026 17:10
Fri tro
af Hanskrist
10/03/2026 12:52
Nyheder fra DR
USA vil udstede pas med Trumps billede
28/04/2026 23:23
Laura Dern med i The White Lotus efter B..
28/04/2026 21:04
Starmer undgår vildledningsundersøgels..
28/04/2026 20:09
Ungarns nye leder vil åbne et nyt kapit..
28/04/2026 19:15
Opholdsforbud efter skudepisode forlæng..
28/04/2026 18:34
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Mand idømt anbringelse for at dræbe ma..
28/04/2026 21:41
Hjælpearbejdere blev fanget under murbr..
28/04/2026 21:18
Trumps popularitet falder til laveste ni..
28/04/2026 20:54
Eks-FBI-chef tiltalt for at true Trump p..
28/04/2026 20:15
Ung mand mister livet i nordjysk trafiku..
28/04/2026 20:01