|
1
registreret
(1 usynlig),
674
gæster og
2306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Måske Otto Gelsteds øjne befandt sig mellem de mange andre skinnende sole, under Vilhelm Grønbechs "sorte messer" tidligt i 40'erne (sådan kaldte en småforarget præst forelæsningsrækken), og så for sig denne alvorlige humoristiske udgave af Homer stå deroppe og åbne døre til historiens vidtstrakte landskaber for alle tilhørerne, en rejse ingen af dem ville glemme. Måske det var her Ur-instinktet begyndte at tikke, længslen Vilhelm Grønbech var fødselshjælper til:
Urreligionen
Hvad er den ældste religion på Jorden?
At overalt en kraft har bo,
en guddomsmagt i stenen, træet,
giraffen og den røde ko.
Men ikke altid virker kraften,
snart er den nord, snart er den syd.
Den flytter, døves og fortsættes,
er nu et ord og nu et spyd.
En kraft sprang ud af øjeblikket,
du så et træ, det blev din gud!
I kronens grønne brænding suste
almægtigt mod dig kraftens bud.
Du jog din kniv i sandet - kilden
stod i en stråle, rød af jern.
Den blev din gud - et tegn, et under,
dit helligt røde væld og værn.
En pige gik en sommermorgen
og så sit ansigt i et kær.
Der lo en elskovsgud i vandet,
hun så sig selv i gudens skær.
Man råber på, at vi skal vende
tilbage til de gamles tro,
så vil den vidtberømte uro
forvandles til velsignet ro.
Jeg følger gerne med tilbage -
hen helt tilbage! er mit skøn.
Det kristne er mig for moderne.
Jeg søger selve troens brønd:
En urtro, alle drømmes kilde,
hvoraf hver gud og dæmon sprang
- det ildsekund, da guden skabes
af stormen i et hjertes trang.
En gud er, hvad en ting betyder.
Vær sløv, og der er ingen gud.
Men se og elsk, så springen guden
som sol og lyn af tingen ud.
- Otto Gelsted.
mvh
Simon
|
|
|
|
