annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Gymnasie billede
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 81 gæster og 108 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.:

Sådan en nat, hvor månen stirrer én i ansigtet som et lille barn på narrestreger, ka' jeg ikke lade være med selv at stirre og tillægge den små hemmeligheder, ja at se den som vidnet til det mest utrolige over aners lange historie. Jeg ved at M.T. Cicero gerne lod sine tanker stivne i dens ansigt, og mon ikke at månen på Palatinerhøjens tag fik det varmeste smil, da den lille Tullia kom til verden: så heldig kan en mand være!
Nogen fødes i solens, andre i månens strålende ansigt, atter andre havde måske en lille sky hængende over sig - uden dog af den grund at blive sky -, men at se månen spejle sig i Venedigs kanaler sender virkelig tanker på rejse: den blir ens ven for evigt, men har jo igrunden ingen fjender. Forelskede blikke glemmer den aldrig, fulderikken smiler, når den hjælpsomt viser ham nøglehullet, og den hæver jo aldrig så meget som et øjenbryn i selv de fortroligste stunder, og så ka' den holde på din hemmelighed. Og så er der alle de digtersnuder den gennem tiderne har kigget over skuldren. Paul la Cour er én af dem, han fandt den dybt betagende og iaggtog den gerne, og sendte den sikkert et lille smil mens pennen kradsede sig ud af buskadset. Dette er et af hans sidste månesmil, som han lod Ole Wivel udgive kort efter sin død, han døde 20. september 1956:

Maanenat

Himlen er lys, men højere lyser Maanen
gylden og blaa. Med Straalefinner svømmer
gennem et Hav af Dugg den stille Maane.

Engene hvide, Græsset hvidt og Løvet,
Blomster af Vand staar hvide alle Steder,
Kvæget med aabne Øjne er sovende Sne.

Inde i mine Hænder ligger Mørkets
sammenrullede Orm, men Øjet drikker
elskeligt Lys ved Livets sidste Grænse.
Min Stav er Vindens Lugt af Jord og Løv.

Myrerne jager mig paa Askefødder
over min egen hemmelige Afgrunds
spinkleste broer. Kærligheden løfter
den fordrevnes Ansigt paa min salte Mund.

- Paul la Cour, Efterladte Digte, 1956.

mvh
Snotnæsen
Seneste indlæg
Lys
af Anonym
18/07/2025 14:18
Misforståelsen
af somo
18/07/2025 09:54
DE TOBENEDE ABER
af Arne Thomsen
17/07/2025 22:55
Troens frihed
af Hanskrist
25/06/2025 11:43
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Nyheder fra DR
EU's strammer-klub enige om mål for asy..
18/07/2025 17:38
Bolsonaro skal bære fodlænke og har f..
18/07/2025 16:26
To kvinder tiltalt for menneskehandel og..
18/07/2025 15:46
Søndag stopper sporarbejde på to stræ..
18/07/2025 15:41
Britiske myndigheder advarer mod at lade..
18/07/2025 15:19
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Politiet undersøger anmeldelse om hærv..
18/07/2025 16:15
Mindst tre personer meldes dræbt i muli..
18/07/2025 16:09
Kristian Ditlev Jensen: Er buddhisme mer..
18/07/2025 16:00
”Det er skæbnens ironi”: En umage f..
18/07/2025 16:00
Nyt studie: Et af havets store mysterier..
18/07/2025 16:00