|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Jeg må jo straks erkende, at Bjergprædikenen selvfølgelig ikke berettes at være foregået i år 0, hvorfor jeg har regnet ca. 30 år forkert, men jeg ser, at vi dog er enige om, at denne beretning har cirkuleret mundligt i årtier, inden den omsider kom på skrift - hvilket for mig er en væsentlig faktor ved vurderingen af dens ægthed.
Du stiller spørgsmålet:
Og din Ikón! Tror du, at det er en subjektiv påvirkning, som billedet vækker i dig, eller forestiller du dig, at den rent faktisk "udsender en kraft"? (I mangel af bedre formulering).
Jeg tilslutter mig, hvad mange har sagt: Ikoner er vinduer ind til den guddommelige verden:
I den ortodokse kirke kommer billederne i første række, på linie med bibellæsning, bønner og korsang, fordi ikonen er et helligt, benådet kunstværk.
Jeg mener dog, at mistanken skyldes manglende indsigt i den holdning, at budskaber kan udtrykkes såvel i ord som i billeder.
Mistanken og den deraf følgende ikonoklasme har flere gange givet alvorlige stridigheder:
Tilhængerne af ikoner, kaldet 'ikonodoulos' - for eksempel Johannes af Damaskus og mange andre munke - fremførte, at der i ikonen i modsætning til andre billeder var noget af den samme 'substans' som det ikonen afbildede, og en ikon af for eksempel Jesus derfor kunne 'æres' uden at det var afgudsdyrkelse.
Visse protestantiske ledere (Zwingli og Calvin) opfordrede deres tilhængere til at rense de katolske kirker for religiøse billeder - fordi billederne var grund til afgudsdyrkelse i kraft af at være billeder af det hellige men ikke det hellige selv. 
Alt det - og den nødvendige viden om, hvordan man "læser" en ikon (farver og symboler) - kendte jeg intet til, da jeg mødte den Kristus Ikon, som er gengivet her i Galleriet.
Her var det alene øjnene - dybt alvorlige og kærlige - der så ind i mig 
At kunne "læse" en ikon giver den imidlertid større dybde.
For mig er idéen om ikoner som afgudsdyrkelse nonsens.
Ikoner er for mig visuelle inspirationer - som al god billedkunst - og her alene på det religiøse område.
Og så længe de kristne kirker opretholder "kannibalfesten ved alteret" Nadveren, tror jeg ikke, man behøver at bekymre sig om Ikoner som afgudsdyrkelse
(Det sagde også Johannes af Damskus - om end med andre ord hvilket afsluttede ikonoklasmen i den ortodokse kirke)
M.v.h. Arne
|
|
|
|
