annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Hvem gemmer sig bag HansKrist
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 606 gæster og 266 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Go’morn’ RM..

Endnu vides det ikke, om der med morn’ tænkes på én engang i foråret, en dag hvor du med ugler i håret pludselig stikker hovedet ud af hulens dør og med armene strakt, misser lidt med øjnene i et bragende forårssolskin – en sådan morgen efter vintersøvnen skal være dig velundt, dog foreslår jeg, at dine ben lige stikker ud og laver kaffe mens dine øjne læser brev fra Ester Nagel til Tove Ditlevsen. De to gode veninder havde i mange år en livlig korrespondance med hinanden, man finder den i Ester Nagels ”Husmor og Skribøse”, og stikker man næsen i den, da har man det nogenlunde lige så snagende pragtfuldt som havde man stukket den i en gammel vens dagbog, urtiden flyver smilende nedover siderne.
Nu har det jo aldrig været nemt at skulle leve af at skrive, fantasiens påfund synes derimod at ha været en voksende rigdom hos begge fruerne, lige fra billige middagsretter til…ja, læs selv humoriderne – Tove der kaldte veninden Ester for en ”humoride”, og ganske velfortjent, tør man svagt antyde, men humor og ironisk selvdistance har stensikkert ingen mangelvare været hos nogen af dem, hvilket står klokkeklart når Tove beskriver sin elskede ”Vektors” karakteregenskaber og hittepåsomhed, ja, også Victor fik sig nemlig et kælenavn ud i matematikkens elegance, og selv om det lige fra solen stod op har været husfruerne der var de egentlige økonomer, ja så har moder sol næppe skinnet på Tove akkurat dén morgen.
I den forbindelse fortæller Ester Nagels yngste datter jo i dokumentaren ”Noget om Halfdan”, at hendes mor med tiden gik hen og blev lidt bitter, anlæg til bitterhed mærker man nu ikke meget til i korrespondancen, men det sir vel sig selv, at en skilsmisse med børn mere end humoren kalder på galgen, samt at der i et ægteskab bestående af to virksomme forfattere vel må gro en anelse misundelse, som Ester var sig fuldt bevidst, men hun havde altså også mere end ét arbejde at skulle passe. Og selvfølgelig er der en dyb alvor underneden i nogle breve, solen har sine skyggesider, ville uanset bare pege på disse lattermilde humorider, fordi de virkelig er værd at læse, deres dygtighed vidner produktioner jo selv om, det livlige og legende sprogs intelligens, vidner brevene så om, udover disse to herlige kvinders fortrolighed, som så ka slå et slag for vor tids umenneskeligt verdensfjerne telefonitis, en hæmoragisk sygdom der ”grobalt” har ramt tommelfingre som øjne. Nå, ik’ mer sniksnak, her til fruernes intimiteter, god appetit i forårssolen, sovet godt? ;)…

”Tove og Victor lejede et sommerhus i Hornbæk to gange. Første gang i 1955. Den sommer så Tove og jeg ikke meget til hinanden. Hun havde sine tre børn, Peter var den yngste og ikke et år gammelt. Halfdan var rejst til Grækenland. Og jeg da i Saunte med seks børn. Kun to af den var mine egne. Den tredje var en jævnaldrende dreng som var inviteret. Nummer fire, fem og selv var min søsters. Hun var fraskilt, arbejde som korrespondent og var alene med fem børn. I forhold til hende var jeg privilegeret. Hun kunne nok trænge til en smule aflastning.
Tove løb jeg på når vi begge var taget til Hornbæk by for at handle. En enkelt gang besøgte jeg hende i sommerhuset. Mere blev det ikke til. Min renaissance-roman lå i skrivebordskuffen og var ikke andet end et tilløb på få sider.
Jeg syntes ikke at tiden med de seks børn var spildt. Der var sol og sommervejr og mange oplevelser. Vi gik til stranden med madkurv og sodavand. Det blev badet og sprøjtet og hylet. Vi gik gennem skoven hjem. Børnene forstod også at klare sig selv. Legemulighederne var mange. Ind imellem flød der tårer. En ville gerne sidde på skødet og blive trøstet. En anden stillede sig med ansigtet ind i en krog, vendte verden ryggen, afviste enhver tilnærmelse og ville absolut ikke trøstes.
Da Halfdan vendte hjem fra Grækenland var alt på sin rette plads og kun de to børn tilbage som skulle være der.
Næste år var Tove og Victor tidligt på færde for at sikre sig et sommerhus i Hornbæk. Allerede i april mødtes vi med dem på restaurant Bondegården for at snakke om dét og mange andre ting. Vi var lokalkendte, men som fastboende i Saunte uden erfaring med hensyn til udlejning af sommerhuse i Hornbæk. Vi fik en dag ud af det og Tove og Victor et sommerhus uden vores hjælp.
Den sommer var der gang i den. Vejret var strålende og vi rendte hinanden på dørene for et godt ord. Jeg hos Tove, hun hos mig. Den ene familie med børn hos den anden familie med børn. Vi gik til stranden, vi badede og dasede. Der var havnefest og en i hast improviseret middag af minutkød og skrubber hos Tove. Der var utallige badmintondyster mellem Halfdan og Victor i både den ene og den anden have. De spillede for at vinde. Stædige var de begge to. Det var så sveden drev. Der var fest med Tove og Victor og gamle venner hos os. Der var frokost med os og gamle venner hos dem. Ind imellem nåede vi en film i Hornbæk Bio og et besøg på Bondegården. Da ferien var ved at ebbe ud fik jeg en træt og forkølet Tove på besøg. Hun kom for at hvile ud i min seng. Da hun var gået kom Victor for at spille badminton.
Det var de glade dage i Hornbæk som vi tilsidst blev helt udkørte af. Der havde været en del stride diskussioner om politik og hvad-ved-jeg mellem Halfdan og Victor, men de endte gerne som et slag badminton, hidsigt nok, men uden varigt nag.
Hvis jeg senere overfor Tove ville tage en eller anden af Victors udtalelser op til debat endte det altid med at hun sagde: »Jamen han er intelligent!« Ja, vist så, jeg tænkte ikke på at undervurdere hans ubestridelige egenskaber, men… »Jamen han er intelligent!« sagde Tove stædigt. Der var ikke noget at stille op og vi fandt andre ting at snakke om. Tove havde respekt for intelligensen. En meget stor respekt.

Saunte, d. 3.8.56

Kære Tove –

Hvordan skal jeg dog kunne undvære dig?! Ingen Tove, ingen øl, ingen snaps, ingen inspirerende samtaler. Hvilken tomhed til alle sider! Opfyldt af et dybt savn skriver jeg til dig.
Sagen er, at jeg venter på at få tilsendt en bog, som er nødvendig for at jeg kan gå videre i teksten med mit foredrag til Den Internationale Højskole. Som du ved, skal jeg spreche deutsch på slap line for en hoben berlinere, og da disse fordømte tyskere er kendt for deres gruelige grundighed, finder jeg det klogest på forhånd at udruste mig med visse statistiske oplysninger omkring kvinden og hendes stilling i Dannevang. Jo, naturligvis er det noget med kvinde-lig jeg skal præludere over. Jeg føler på uheldsvanger vis, at man langsomt, men sikkert er ved at trække mig i bås som en anden ko. Ikke alene har Lille-Ost skuffet mig økonomisk, han har også gjort Oste-Jensen uvenlig stemt imod mig og omtrent skræmt livet af baronessen, men hvis han nu tilogmed skal være årsag til at jeg sættes i bås, så gør jeg oprør! Men altså, de statistiske oplysninger, som jeg agter at proppe ned i halsen på berlinerne, står i den bog, som er undervejs til Saunte. Du forstår, imens kan jeg intet andet fornuftigt foretage mig end skrive brev til dig.
Iøvrigt lader det til, at min glansfulde karriere nu er ved at tage en drejning mod foredragene. Da jeg var ude og Erik og Lise, var Kjeld Juul og Arne Fremm der også. Kjeld Juul kender du fra vores akademiaften, og Arne Fremm var ham, som igrunden skulle burde være kommet, men sendte Kjeld Juul i stedet for. Kort sagt mellemfolkelige virkemænd. Du aner, hvor det snerper hen ad? Du har aldeles ret! Jeg skal være mellemfolkelig virkekvinde.
Nej, dog! Sikken et ord jeg der fik lavet. I mine øjne, som er en ganske lillebitte smule ordblinde og i farten vender om på bogstaverne, ser det højst aparte ud. En virkekvinde, kvirkevinde, kirkevinde. Tove, hvad i al verden er en mellemfolkelig kirkevinde for een??
Nu ikke så meget vrøvl! En mellemfolkelig kvirkevirke er sådan een, som jeg, som jeg har i sinde at prøve at blive!
Jeg synes jo nok, at det lignede en tanke, da Halfdan og jeg blev inviteret sammen med Kjeld Juul og Arne Fremm. Det var en tanke. Det var simpelthen Kjeld Juul, der tænkte på at kidnappe mig til at holde foredrag. Jeg havde anet noget sligt i forvejen og gjort mig mine tanker. Nåh, hvad, tænkte jeg (helt alene, inde i det lille hoved) om du sidder her hjemme og slås med en roman, som rimeligvis vil blive solgt endnu dårligere end Lille-Ost og muligvis give en månedsindtægt på 63 kr. og 9 øre, eller om du holdet et par foredrag for mellemfolkeligt samknirke, så – ja, så vil du i grunden helst det sidste! Derfor lod jeg mig kidnappe ganske frivilligt. Men når man giver Kjeld Juul den lille finger, så tager han hele armen. Haps, væk er den! Det drejer sig, skal jeg sige dig, ikke om et par enkelte foredrag, men om en see-rie foredrag. Nå. hvad, tænkte jeg så, når bare det ikke skal foregå på tysk, så er det jo ikke noget at blive bleg over. Ergo, holder jeg en seer-ie foredrag! Foredrag på strr-i-be! Det blev snakket om foredrag i række og geled 14 dage i træk, flere gange 14 dage, vinteren igennem. Men nu ville jeg jo ikke stikke op for bollemælk, forstår du, så jeg gik med på den også.
Foreløbig har jeg altså bare sagt ja til at foredrage. Faste planer forefindes endnu ikke. Men meningen er altså, at jeg i vinterens løb skal drage udensogns og snakke godt for folk og vise film og spille stålbånd og den slags.
Hvorfor? Tja, fordi de mangler højskoler i Mysore.
I grunden er det også ligeså vigtigt at de får højskoler i Mysore, som at jeg får skrevet min renaissance-roman færdigt. Bogen får jeg nok skrevet alligevel på en eller anden trekantet måde. Og højskolerne får jeg aldrig at se. Men bare de kommer der, hvor der er brug for dem, så spiller det jo heller ingen trille.
Et menneskes intentioner er altid sammensatte. Jeg gør mig ikke til af at være fuldblods idealist. Du kender min umættelige nysgerrighed. Der er en del af den med i spillet også. At futte rundt og være foredragsholder, det er en helt ny verden. Den bliver tilbudt mig, altså må jeg prøve at stikke næsen indenfor. Måske vil den interessere mig, måske passer den mig slet ikke, måske fører den noget helt tredje og uforudset med sig. Ikke fordi jeg tænker på at stikke til Mysore og være den, som borer nøglehuller i dørene eller sætter kit i vinduesrammerne. Det ville få min familie til at græde. Hvorved mine egne fantasterier blufærdigt træder i baggrunden. Nej, men måske som sagt noget helt tredje. Det ved man ikke. Mellemfolkeligt samarbejde har min interesse, så det ville ikke være mig imod. Fører det ingenting andet end ulejlighed med sig, nå ja, så tager man det med og ser hen til det gode formål. For det er udmærket og påkrævet, at der blive bygget højskoler i Mysore.
Og du må give mig ret, når jeg siger, at det i virkeligheden er både trættende og kedsommeligt i det lange løb at sidde på sin røv og være litterat – og bare det. i Vore dage en lidet opildnende beskæftigelse. Hellere end at »desinficere og cykle hele året« vil jeg foretrække at blive foredragsholder. Altså, jeg forsøger!

Venlig hilsen til jer alle fra
Ester.

Birkerød, 9.8.56

Kære Estér –

Delvist inspireret af dit skægge brev – delvis, for som du selv skriver er der jo 117 forvirrede motiver til vore handlinger – satte jeg mig minsandten på min hale og nørklede en kronik ned, som hedder »Flugten fra opvasken«, for det er jo eet af de 117. For resten er det kun en sommerspøg, og den kommer i Information på lørdag. Når du har læst den, skulle du tage og sige mig imod på din specielle ironiske facon, som om vi slet ikke kendte hinanden, så siger jeg dig imod, og inden vi ved af det, er vi filtret ind i Informations udmærkede spalter og hinanden. Læserne vil spændt følge vor humørfyldte polemik, alt imens Halfdan og Victor er travlt beskæftiget med at vaske op, og i løbet af nul komma nul er vi landskendte humorider! Bortset fra det, så gir jeg dig fuldkommen ret i, at det er dødsenskedeligt at sidde hen som støvet litterat, og hvis jeg på nogen mulig måde kunne se nogen anden udvej i mit eget tilfælde, så ville jeg også prøve at kante mig ind på et mindre livsfjernt område igen. Men noget mere talentløst på alle andre gebeter end netop det at skrive findes ikke blandt nogen quindefødt. Så jeg må presse citronen for de sidste dråber, mens jeg misundeligt tænker på din foredragsfærd i det ganske land. Du vil træffe mennesker og lære nye egne eller i hvert en del hoteller at kende, og du vil møde et lydhørt publikum, som vil være enigt med dig. Arne Jørgensen, you know, har også holdt foredrag for samknirket, og jeg husker, det ærgrede ham, at der hovedsageligt kom folk, som i forvejen var inde på de tankebaner. Alle de andre selvtilstrækkelige idioter sidder jo altid hjemme i kakkelovnskrogen. For øvrigt er du morsom på en talerstol, jeg kan huske, da du gav Kamma Svensson lak og tørt på! Ih, jeg blev dødssyg, lige da vi var kommet hjem. Influenza, kuldegysninger og feber på 40º, det var nederdrægtigt, men godt for noget. Jeg fik nemlig læst »Indiabrand«, og den er sørme god. Kun synes jeg, han irriteres for meget over de stakkels overtroiske indere, for når det kommer til religionen, hvem kan så slå sig for brystet og sige, netop hans religion er den rigtige? Eller for den sags skyld at en ko ikke er mere værd end et menneske? Naturligvis er et menneske mere værd set med vore øjne, men personligt ville jeg have vanskeligt ved at forklare nogen hvorfor, udover at det er indlysende. For inderen er det indlysende, at koen er vigtigere, det er standpunkt mod standpunkt.
Jeg savner også dig, tvi, tvi! Når jeg står i kø hos slagteren griber jeg mig i at synes det er dig, der står i din grønne frakke et par numre foran mig. Og når vi går ud af biografen, bliver vi modfaldne over ikke at træde ud på Hornbæk torv eller hvad det nu hedder. Det knirker jo altid lidt at komme ind i vanens trædemølle igen. Men det har også sine fordele, f.eks. nyder jeg stilheden her, som ikke forstyrres af den noget larmende halve familie … . Og jeg nyder på det forargeligste, at vort yngste skud atter er borte seks timer om dagen, rædsomt Emeline, men han tyranniserer mig frygteligt, idet han allerede har opdaget, jeg er een, han absolut har krav på. Jeg trøster mig med, at han på denne måde ikke belastes med en usund moderbinding, samt at jeg kun således kan give ham den fornødne kærlighed om aftenen og om søndagen. Ha! Desuden har jeg travlt jeg skal have lavet de forbistrede kvindeportrætter plus en udsendelse om min egen lyrik til radioen, 150 kr. er en lurvet betaling for at bryde sin naturlige blufærdighed, men hvad gør man ikke for at undgå opvasken! Var det dejligt at få Iben hjem igen? Michael er atter på »sommerferie«, dennegang hos en fraflyttet kammerat i nærheden af Køge. Da jeg var barn, var man ikke sådan indstillet på at det skulle »ske« noget i de seks uger – det var nok at være fri for »slaveanstalten«. Nå, nu skal jeg ud og skrælle kartofler. Vor have er ved at blive en mønsterpark, der går en mand(…mands ven) og luger og gør ved og planter buske, mens … maler alle de udvendige trædele i håbets grønne farve. Det er dyrt at være doven, men vi har besluttet at anskaffe os Freemands »malebog for idioter« og selv male alt vort lortebrune panel- og dørvæsen lyserødt. Tror du ikke, det vil se godt ud??
Hils Halfdan, Iben samt
min specielle ven Tom,
Tove

P:S: Vi har fået en regning på 92 kr. for smadret postelin hos nazisten!
De har endnu ikke opdaget der står »Pipsen« på lågen!

*

mvh
Simon
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel: Hizbollah-leder dræbt i Libanon
29/03/2024 13:22
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er genåbnet
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Nyheder fra Religion.dk