|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Att.: den dansende zorbadianer…
Ja noget skete jo, og meget apropos hans næsten-overflødige-lillefinger, så ka det tænkes, at han – som anthropoidernes vidunderbørn, derovre vestpå jo har for vane – simpelthen stak den i klitten for lige at se om vejret nu også holdt? Ska ikke gøre mig klog på moralen ovenover, og skulle sådan en dum københavner nu ha gjort sig skyldig i visse misforståelser – det være sig Jyske Lov, geologien, etc. – så ha mig venligst undskyldt, også hvis du selv er vokalarbejder histovrefra..;)
Jeg springer ud idet: har jeg aldrig set en delfin, altså uden stamtavle og alt det dér, hvilket må være noget helt særligt, altså at se dem springe i flugt med båden, som jeg desværre kun har set ske på flims.
Her et særlig smukt digt, som Sylvia Plath ikke selv nåede at se udgivet – hun levede det sidste halve år alene og i en svær depression med sine to små børn i en ny lejlighed, hendes lille dreng kunne endnu ikke sproget. Det var i dette halvår der skete en radikal forvandling med hendes poesi, og digtet her er fra den meget smukke samling der hedder Winter Trees (1971):
CHILD
Your clear eye the one absolutely beautiful thing.
I want to fill it with colour and ducks,
The zoo of the new
Whose names you meditate –
April snowdrop, Indian pipe,
Little
Stalk without wrinkle,
Pool in which images
Should be grand and classical
Not this troublous
Wringing of hands, this dark
Ceiling without a star
*
Det er også oversat til dansk:
BARN
Dit klare øje er det ene fuldkomment smukke.
Jeg ønsker at fylde det med farver og ænder,
et zoo for det nye
Hvis navne du grunder over –
aprilvintergæk, indianerpibe,
lille
Stilk uden rynke,
dam på hvilken billeder
burde være storslåede og klassiske
Ikke denne bekymrede
hændervriden, dette mørke
loft uden en stjerne.
Bedste hilsner,
Simon
|
|
|
|
