|
0
registrerede
12
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..;)
Ja man har godt af septembers magiske natur, vindens legende løb i håret, brydningstiden mod det snart gulnede, rødlige og brunlige skær der om få øjeblikke falder i øjnene, hvor alt pludselig dufter anderledes – enten på vandrefod eller mellem kaffekopper og cigaretters glød i haven; meget apropos: Per Nørgårds ”Songs” – som jeg flere gange har glemt – men flere af poeterne vi har talt om, Paul la Cour, Piet Hein, Bjørnvig, Thøger Larsen osv. er her sat i musik med Lars Thodberg Bertelsens stemme ved pianoet, en særlig stemning svæver ud af højtalerne fra denne cd…
Christensen lod det hun så, tale i hende, en registration af naturens horisonter i sig, og spejler man sig i øjet/digtet, ser man sig i hendes, og forstår måske derved noget i sig selv, noget naturligt fælles – har du set illustrationerne, de grafiske arbejder, som de kaldes i digtsamlingen Breve i april? Det er virkelig særpræget, udtryksfuldt, næsten løgets hemmelighed – tænkte ved mig selv: ja, dér så du så løget for første gang! Altså, vi må jo på en eller anden måde skabe billederne, på sæt og vis registrere det oplevede, og på en måde syntes jeg altså det var sjovt, at digtsamlingen bød på to kunstmalere, for det er sådan jeg har det med Inger Christensen. Sproget synger i maleriske temaer, om det nære og det fjerne, og det midt imellem; hun er på en og samme tid billede- og tegnanretter, mit øjes kunst som tegntyder, blir opdagelsesrejsen i den fælles reference.
Har tit tænkt, hvor fjernt fra hinanden man ka komme på nuancerne, på Borum, som lige så nøgent et menneske som hun - måske hjertet havde underbukser på, men alligevel - to nøgne menneskers livsudfoldelse kræver nu engang, at man indimellem har lidt tøj på. Men uanset, dryppede billederne jo rytmisk fra begge, og sikke et galleri, en fest!
En sjov tanke er forøvrigt, om ikke det er voldsomt meget sværere at føle noget for sin computer, i modsætning til sin skrivemaskine – jeg savner i al fald tit min ;)
Nu vi er ved det nøgne:
På gaden
med pengene
knuget
i hånden,
køber brød
og lægger brødsmuler ud
til de blålige
duer.
Betaler
for synet
af ildslugeren,
cigaretspiseren
og den døde vagabond
der ånder.
Hilser
på palmen
der suser
om natten.
Siger et par ord
til den måbende
stenfigur
øverst
over potten.
Ler
og kommer styrtende
ind
som forfulgte.
I det kølige køkken
ordner vi
og tilbereder maden.
Vi gør det så fint
som vi kan.
Med buketten på bordet
og det hele.
Og vi taler
vores eget
tydelige
sprog.
Hvem ved
om ikke tingene
ved med sig selv
at vi hedder
noget andet.
- Inger Christensen.
Rigtig god weekend RM ;)
Simon
P.s.: Trænger rødderne til en vandretur på regnbuen, men gider ikke, er Villy Sørensens Ragnarok ikke helt tosset mellem bygerne – ellers er der jo en spadsurtæer med Rifbjerg i ”Afterbeat”.. ;)
|
|
|
|
