|
0
registrerede
2
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Jeg synes det er Morten Nielsen-tid, nu tiden fyldt med væde og elskovsvandringer med stjerner i øjnene, og hvor alt omkring os dufter af tidens egen sommer, dufte der også minder os om andre somres bagage, og måske …
Det dunkede
i kamre af blod,
med rødder
fra elskovs mod.
Nøjagtig som MN der bevæger sig i før og efter kærligheden, men ikke i den, mens livsglæden altid ligger parat i det skal nåes, før det blir for sent. Tiden er også fyldt med trut fra hestekræfter med 12-taller uden vrinsk, hvilket i mine øjne nu er synd, sagde en fartglad cyklist.
NAT
TUREN
Du, kan du høre
det lyse kor
henover Majnattens
Skumringsfjord?
Nattergalen
i grønne Grene,
varmt og vidunderligt,
- lykkeligt ene …
… Ingenting
kan forhindre, at
smaa Struber skælver
en Forårsnat.
--
Og sørme, om ikke også der er lidt til stilhedsprædikanter, hvis linjer udenfor byers våde gader, øjne også tidligere vandrede på:
STILHED FRA LÆNGE – SIDEN
Man bliver sig selv saa fortrolig
ved langsomt at slentre i Sne.
Lydene kommer saa stille
fra steder, jeg ikke kan se.
Igaar slog de lydt mod mit Hjerte,
de kommer saa stille i Dag
og viger fra andre Stemmer,
der møder mig indefra.
Og Skovlenes Skramlen i Gaden
og Sporvognens klare Klemt
løsnes og driver tilbage
til Stilheder, jeg har glemt.
En Damper, der losser Brædder,
hvidner og tones hen
og sejler i Dag i den Stilhed,
jeg nu først har fundet igen.
Aa tænk om det netop er Verdens
sidste Snevejr, der sneer,
og jeg paa en tilsneet Klode
opslaar mit Vinterkvarter,
hvor Stilhed vil skjule min Viden
om Angst og uroligt Begær,
og Rummet gaa under i Sneen,
mens jeg er mig selv saa nær.
--
Skelettet til de herunder stående fire linjer er fyldt med symboler og rettelser, vidnende om nætters røde øjne og sikkert en del af de håndrullede, men de sir det hele, smukt, helstøbt og ordentligt:
FORAARETS HORISONT
Verden er vaad og lys –
Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke,
Lykkeligt nær ved at græde.
--
Digte som disse, taler for sig selv…
DRONNINGEN AF SABA
I en sydsjællandsk Landsbykirke
er et Kalkmaleri af dig,
jeg maa altsaa ha kendt dig i 700 Aar,
for jeg ved det er malet af mig.
Der staar du som Dronningen af Saba
med Smykker og krone af Guld
og et Smil, der kan kaste de stolteste
Hjerter ydmygt omkuld.
Da mit 700-aarrige Ego
havde fuldendt dit Kontrafej,
maa forskellige Ting ha bevirket,
at hans Synspunkter ændrede sig.
En ting er i hvert fald sikker:
jeg fulgte en evig Lov
ved at male en dansende Djævel
med Horn og med Hestehov.
Hvorfor jeg har malet den Djævel,
er jeg selv den sidste, der ved –
men hvor er han en talende baggrund
for Dronningens dejlighed.
--
MERE
Mere ene i Lygtelys,
mere alene paa Flisens Vej.
En skal jeg ikke mere snakke med.
Musklerne rykkede som i Leg.
Mere ene med vores Liv,
Skønt vores Liv var de kommende Aar,
hænger vi tavst ved en Vindueskarm
over den gule Museumsgaard.
Mere ene og mere fri.
Nu er vi pludselig voksne nok
til, at Geleddet begynder at dø.
Digerne brydes om vores Flok.
Vejen smuldrer bag vores Hæl,
ud i de smuldrende Tiders Luft.
Med har vi faaet et Fald af dem,
Dyb i det kommendes klare Duft.
--
Der er noget evigt smukt over dette her – hvis billeder og rytme får mig til at tænke på digteren Michael Strunge, der måske mere hører efteråret til – det afhænger af øjnene der hører…
IND I EN STJERNE –
Natten er Lys, men med drivende Skyer
under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.
Syrenen er afblomstret Nu,
men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne møder …
Natten tar alle Ting nær.
Der er klingende
tomt i det fjerne.
- - Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjerne.
Digte af Morten Nielsen, fra Krigere uden Vaaben (1943) og Efterladte Digte (1945) – som vennen Paul la Cour udgav dem..
mvh & god weekend,
Simon
|
|
|
|
