|
0
registrerede
173
gæster og
116
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Livet er morgengave,
sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have,
der står øller på mit bord…
- så blev stilen lagt – mojn-mojn!
Her en tungeknud i den våde tid, og hvor min mave dog klukker over nathuen der ikke huer, men som jeg i øvrigt synes sku’ på pudemode igen - hø-hø…
Hittehattehættehuer -
Min nathue huer mig ikke.
Kalotten ka Lotte jo få.
Kasketten ka skytten
benytte om natten
hvis ikke kadetten
med kutten vil ha den,
og hitter jeg hatten
og hætten i hytten
kan ham hottentotten
og skotten fra Vrå
få hittehathatten
og hyttehætten på!
- Bortset fra det underste under, prostata der stråler som rasmus-modsat, synes jeg dette er slående, morgenfruer der med nakken skal knækkes, i vor herres numseste natur:
De har ingen bukser på.
og når de går rundt og fjumser,
kan man se de våde, bare
anemonenumser.
- men altså…
Skrumpealder -
Din glatte hud
er blevet tør og runken.
Din røv er kold
og din begejstring lunken.
Du vågner træt og stiv
i alle lemmer
bortset fra et
hvor intet klør og klemmer.
[…]
Du lyner ned
og kvitterer med en brummen
ved lyden af Chopin
i w.c. kummen.
Så er din dag begyndt
på bedste måde.
Og det er lykken
og en sælsom nåde
at kunne lade vandet
nu og her
trods skrumpetid
og prostatabesvær.
- man glæder sig allerede, ufda! ;)
Thorkild Bjørnvig skrev om denne vitale artist til de berømte vissevassevers, at, ”som en nisse, en alf, har han ingen alder, men bor i det tidsløses intervaller” – og det er jo sandt, han lever i os og tak for det! - rigtigt vrøvl var det aldrig, mere vers om os, de forvrøvlede og fortravlede.
Mvh
Simon
|
|
|
|
