|
0
registrerede
2660
gæster og
341
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Død og Liv
|
Go'mor'n  fra Sydsjælland 
Der er jo meget liv, der ikke rigtig bli'r til noget: utallige sædceller der ikke befrugter, frø der ikke spirer, fostre der misdannes, planter der "går ud", dyr der dør af sult, børn der dør eller handicappes af genetiske eller smitsomme sygdomme - eller i ulykker - eller pga. svigtende forældreomsorg osv. osv. osv.
Er dét "af det onde", eller er det os, der stiller urimelige og uopfyldelige selvforkælende krav til tilværelsen?
Er det dét, buddhisterne mener, når de siger noget i retning af: Der er lidelse - der er en årsag til lidelsen - der er en vej ud af lidelse (opgiv egoismen)?
Vi kan da godt stille os kræsne an og forlange en mere lækker og komfortabel tilværelse, men det ændrer jo intet.
Ville det ikke være bedre med lidt ydmyghed - og lidt kærlighed - at søge at gøre det så godt, vi nu kan - mens vi kan - mens vi er begavede med den evne, den gave, at vi kan?
Det er vel egentlig så enkelt og så ligetil at gribe livet, mens vi har det - i stedet for at jamre, eller brokke sig over, eller spekulere over, betingelserne.
Alternativet ikke-eksistens kan vi jo end ikke fatte 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
