|
0
registrerede
14
gæster og
246
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Død og Liv
|
”En ven, jeg har, siger ofte om deres barnebarn, som har Downs syndrom, at han er uundværlig i deres familie med alt det, han giver, så tænker jeg da, at verden ville være utrolig meget fattigere, hvis det kun var intellektet, som værdsættes”.
- Dels skal man nu ikke romantisere livet med den slags, og dels ikke forklare helheden med kendskabet til enkelte få tilfælde. Det er et livslangt arbejde for familierne, som sjældent har ressourcerne til selv at klare arbejdsbyrden, og når familiemedlemmer der så har ressourcerne selv forsvinder, overlades disse mennesker jo helt i hænderne på institutioner der i stigende grad må prioritere økonomisk.
Det sir sig selv, at man kan elske sit barn uanset medfødte ulemper, ligesom det sir sig selv, at det må være kvindens ret selv at vælge livet udfra disse betingelser. Og det er lige præcis betingelserne man nu kan skabe et billede af, hvorfor altså kvinderne får en mere præcis data at gøre sig tanker om for fremtiden med. Dette har store fordele, idet netop kvinder der så mener de har ressourcerne, kan vælge et liv med barnet til - så vi ikke får så mange børn der ender på institutioner.
Mvh
Simon
|
|
|
|
