annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
SÃ¥ er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 168 gæster og 328 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Seneste indlæg
Troens frihed
af Hanskrist
12/06/2025 13:42
Misforståelsen
af somo
12/06/2025 09:09
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Nyheder fra DR
50 indsatte kan søge erstatning efter u..
12/06/2025 15:06
Justitsministeren forstår kritisk blik ..
12/06/2025 14:57
Ingen ser ud til at have overlevet flyst..
12/06/2025 14:26
Restaurant med særligt tilbud: Spis fir..
12/06/2025 13:31
Politiet efterlyser vidner efter skyderi..
12/06/2025 12:35
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Useriøst eller udspekuleret? Politiet b..
12/06/2025 13:00
Iran vil berige mere uran efter kritik f..
12/06/2025 12:42
Justitsminister forstÃ¥r kritisk blik pÃ..
12/06/2025 12:34
LA vil bryde EU-regler og sætte barslen..
12/06/2025 12:21
Britisk minister sender kriseberedskab t..
12/06/2025 12:08