annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 37 gæster og 93 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Seneste indlæg
Lys
af Arne Thomsen
29/07/2025 15:33
Misforståelsen
af somo
24/07/2025 08:12
DE TOBENEDE ABER
af Hanskrist
23/07/2025 14:10
Kristus-Ordet
af Tikka
22/07/2025 17:15
Troens frihed
af Hanskrist
25/06/2025 11:43
Nyheder fra DR
Politiet mener, at 80-årig mand ville s..
29/07/2025 18:09
Russisk journalist idømt 12 års fængs..
29/07/2025 18:06
Fælden klappede for mobil-bilister
29/07/2025 18:06
Storbritannien er klar til at anerkende ..
29/07/2025 18:01
Hollandsk supersprinter snupper endnu en..
29/07/2025 17:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Storbritannien overvejer at anerkende pa..
29/07/2025 16:12
Ukraine vil lade personer over 60 blive ..
29/07/2025 16:05
Landmænd kan forvente en god høst: ”..
29/07/2025 16:00
Ministerens hensigt er god. Men vær næ..
29/07/2025 16:00
Længere ferier fører til højere trivs..
29/07/2025 16:00