|
0
registrerede
207
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid 
Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.
WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.
God søndag  hilser lyrikveninden
RoseMarie
|
|
|
|
