|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
23
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej igen..
Eftertænkte lidt både dine og Hans ord, den manglende forbindelse derimellem og knytter en sidste kommentar
Du skrev: "Hvad du gør med dit miserable liv er temmelig uinteressant, for det kan ingen have respekt for, og du kommer ikke til at blive rollemodel for nogen som helst. Det eneste gode ved din opførsel er, at eftersom du har udtrykt din foragt for næsten alle her på debatten, kan enhver regne ud, at hvad du siger om andre nok ikke har større sandhedsværdi, end hvad du har sagt om dem" - til hvilket".
- Har længe set det voldsomme overforbrug af dårlige undskyldninger, fra i mine øjne, ikke så lidt af et skvadderhoved. Endte med indtrykket af et forældet barns fantasier: nogle blev voksne, kom ud af det der før betragtedes fra indersiden af skolemuren - det forekom let men temmelig uvigtigt, at vokse sig ovenud båsen og rykke ind i andre. Men tilbage sidder altid enkelte og drømmer, derimellem en Hans - årene går, men de må stadig autoritetstro spørge om lov til at gå i gården...
Morskab, hinanden imellem, glider af på ham, i stedet rider vreden ham til skummet driver fra flanken, for den fantasiverden der afsløres her og dér - nisser på himmel og loft - består jo af lutter misundelse over andres lod, hvor psykologi kun omhandler vedligeholdelsen af hans egen fantasiproduktion, ikke sociale fænomeners interaktion, menneskelig forståelse, empati m.m. - objektet er hans eget subjekt, på hvilket øjet stadig stirrer sig blind, men p.a. egentlige mindreværdskomplekser. Eksponeringen nødvendig, ellers sidder man fast, men ærgerligt.
Havde han været digter, havde fantasierne fået en anden ham, men scrapbogen som realitet får kritikken skidtebras. At se et voksent menneske opføre sig som et pralende barn, er squtte kønt, slet ikke på en debat. Et selvsyn eksponeret igen og igen, som den uundværlige theo.-fil.-psykolog...ja, man tror sig jo tilbage for at hente barn i fritidshjemmet, hvor den ene overgår den anden med fantasifulde påhit, men her er altså tale om en mand, der forurettes over, at selvsynet ikke honoreres! Men ak, teologi åbner så sandelig døren til månen hos mange fantaster - mens rigtige teologer osv. må forholde sig til virkeligheden, menneskers reelle problemer m.m. Det er egentlig synd, for noget kunne nemlig ha' udviklet sig, og her tænker jeg kun på humoristiske betragtninger hinanden imellem, gode ironiske efterspil. Men barnet måtte blæse åbne døre ind. Nå, skidt med det, vreden set fra barnet er såmænd forstået - og det var så slut på temaet Hans, fra mig.
mvh - god weekend rundt.
Simon
|
|
|
|
