|
1
registreret Arne Thomsen
8
gæster og
111
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne,
Du skriver:
- Hvorfor skal man være uselvisk, opofrende, medfølende, tilgivende, elskende?
- Skal man være det for sin egen skyld - eller for de andres?
- Er det for ens egen vej til lykke - eller for de andres?
- Hvis det er af begge grunde, hvad vejer da tungest?
- Er det ikke for nemt at sige, at de vejer lige meget?
- Og skal man "missionere" dette budskab?
- Eller skal man blot selv leve efter dét, man finder rigtigt?
- Er dét at "missionere" at gøre sig selv bedre end andre?
Disse spørgsmål er simpelthen så interessante, at jeg håber, at du vil holde os fast på dem.
Jeg vil forsøge at give et svar - mit svar - på hver af dem i hver sit indlæg, hvis det er muligt at opretholde et fokus på dem i en dialog (hvor jeg håber, at andre vil blande sig):
Hvorfor skal man være uselvisk, opofrende, medfølende, tilgivende, elskende?
Et enkelt svar ville måske være, at det er det eneste rigtige. Og så kunne man spørge "hvorfor det?".
Jeg mener oprigtigt talt, at svaret kun kan forstås ved en trans-rationel erkendelse. Jeg synes, at det er værd at lægge mærke til, at præ-rationel og trans-rationel begge er ikke-rationel. Men præ-rationel henfører til forestillinger og følelser, mens trans-rationel henfører til en måde at erkende på, som ligger højere og har transcenderet det rationelle erkendeområde. Skal vi bruge sproget, vil det derfor ofte ligne billeder og metaforer, der vil tale om månens sølvagtige lys, mens det stadig kræves at åbne øjnene for rent faktisk at se det.
Men jeg vil forsøge:
Hvorfor skal vi trække vejret? For at kroppen kan leve!
Hvorfor skal vi elske? For at sjælen kan leve!
Men er dette ikke egoistisk? Nej, for i dybet af sjælen er vi alle ét.
Der er en komplethed, en fuldkommenhed, Det Absolutte - et lys der ikke kan beskrives ved den skygge, der kastes ... for i dette fuldkomne lys er der kun lys. Og her kan spørgsmål ikke instrumentaliseres - de smelter væk og erstattes af Det Ene Fuldkomne, som enhver må realisere. Fordi det er fuldkomment.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
