annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15691955
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382570
Et andet syn 1992127
Åndelig Føde 1526430
Jesu ord 1523759
Galleri
Heart Brain problematikker
Hvem er online?
4 registrerede Hanskrist, Arne Thomsen, ABC, somo 583 gæster og 370 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Anonym
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del

Kære Hanskrist og andre,

Jeg ser, at der er brugt nogle vendinger om Jesu ord - og jeg vil kommentere dem.

Hanskrist, du skriver, at Jesus-ordene er noget "sodavand". Anne taler om "bogstavtro". Michael taler om "troen på et urevangelium" (han tror vist ikke på dets indhold, mens jeg gør).

Dette bør uddybes, da resultatet ellers let kan blive - eller i hvert fald virke! - som en hån mod Jesu ord. Dette vil kunne lede andre bort fra sandheden.

I det følgende vil jeg kommentere generelt og ikke ud fra de tre nævnte personer. Og det skyldes, at jeg også reagerer på meget, som jeg har hørt fra andre debatter.

Sodavand. Den eneste parallel, som jeg kan komme på, er, at Guds lov, som Jesus fuldkommede, er letforståelig. Den er så letforståelig, at selv børn og umyndige kan fatte den. De fornemme, der er klædt fint, og de veluddannede kan derimod have meget svært ved at fatte, fordi de ikke vender om som små børn og tager imod med ydmyghed.

Men at den fuldkomne lov er letforståelig, gør den ikke til "en leg at drikke" (sodavand). Den kræver derimod omvendelse og en stræben efter fuldkommenheden.

"Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! – så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret!"
(Lukas 13, 24-28)


Bogstavtro. Bogstavtro er noget negativt. Men at vende bogstavtroen ryggen er ikke det samme som at vende den fuldkomne lov og Jesu ord ryggen. Vi kan skelne: Man kan være tro mod ordets bogstav, og man kan være tro mod ordets ånd. Farisæerne var tro mod ordets bogstav. De gjorde omvendelsen tom ved ikke at ville ydmyge sig og blive uselviske af hjerte. De fulgte loven i bogstavet. De udførte tomme ritualer og gik med kvaster og bederemme. De gav tiende af mynte, dild og kommen, men forsømte det, som vejede tungere: Troskab, barmhjertighed, ret. Således var de tro mod bogstavet, men ikke mod ånden. De holdt sabatten i bogstavet, men ikke i ånden. Havde de holdt den i ånden, havde de ikke brugt sabatten som undskyldning for medmenneskelig dovenskab; de afviste at hjælpe andre i nød på sabatten. Havde de holdt sabatten i ånden, havde de behersket deres trang til at samle rigdomme.

Ordet er godt, ordet er liv. ordet skal vi handle efter - i ånden!

"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund."
(Matthæus 4, 4)

"Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?"
(Lukas 6, 46-47)

Om urevangeliet. Mange brokker sig over dette evangelium. Det latterliggøres bl.a. for at opfordre mennesker til at blive vegetarer - ja, det fordømmer drabet på dyr, Guds uskyldige væsener. Hvis man kan have mærkersager som f.eks. "red solsorten" (hvilket vi bør gøre) samt andet, så bør vi også tænke på alle de andre uskyldige dyr, som vi fører til slagtning for at mætte vores maver. For hvor langt rækker vores retfærdighed, hvis vi kun giver liv til dem, der har vores umiddelbare sympati som en kat eller en fugl? Heller ikke skal vi kun hilse på vores brødre, men også på dem der ikke har vores umiddelbare sympati. Og samtidig skal vores almisse gives i det skjulte, for at det ikke blot er for at skilte med vores medfølelse, som må være forkrøblet, hvis den kun gælder de dyr, som vi ikke per kultur eller per ædebegær dagligt sætter tænderne i.

Et skrift må vurderes på dets indhold. Hvorfor tro på diverse profetiske evner, jomfrufødsler, en evne til at gå på vandet, etc. (som kristne jo ofte tror på), men ikke på et skrifts tilvejebringelse på lignende vis??

"Når et menneske kan omskæres på en sabbat, for at Moses' lov ikke skal brydes, hvorfor er I så vrede på mig, fordi jeg gjorde et helt menneske rask på en sabbat? Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!"
(Johannesevangeliet)

Således også her: Lad dommen være retfærdig. Hvis der står noget retfærdigt i skriftet, så står der noget retfærdigt. Så bør det ikke forkastes på baggrund af en tilvejebringelse, som man gerne vil tro på, når det gælder andre skrifter.

Venlig hilsen
Thomas
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 22:54
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af ABC
25/04/2024 22:30
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Ekstremt vejr skyld i dårligste vinprod..
25/04/2024 22:14
Zelenskyj retter direkte tak til Danmark
25/04/2024 21:10
Norsk politi afslutter efterforskning i ..
25/04/2024 20:35
Dansk forskning viser sammenhæng mellem..
25/04/2024 20:17
Putin planlægger besøg i Kina
25/04/2024 18:46
Nyheder fra Religion.dk