|
0
registrerede
621
gæster og
261
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Hej Tikka.
Ja, det er nok svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv har oplevet det: at nærme sig - så langt man kan - det absolutte intet.
Men det er jo derfra, det udspringer: oplevelsen af alt det værende som et ufatteligt vidunderligt mirakel, som guddommeligt.
Og guddommeligt siger ikke noget om en Gud. Faktisk er det for mig sådan, at jeg opfatter forestillingen om en Gud som både alt for primitivt - og tillige som gramseri på det hellige.
Jeg opfatter det sådan, at vi mennesker ganske vist er mirakler, men det er alt andet værende også - og vi mennesker er ikke mere guddommelige end alt andet, og vi skal ikke - fornemmer jeg - søge at gøre os kloge på det guddommelige, men i stedet være taknemmelige for vores væren. Jo, jeg ved det godt, at dér røg alle religionerne overbord.
Du har jo ret i, at vi ikke behøver at kæmpe for vores daglige overlevelse, men spørgsmålet er måske om vi lever på lånt tid.
I de sidste 100 år er vi blevet fire gange så mange, og vores ressourceforbrug er steget voldsomt meget mere - efterladende enorme mængder af affald på jorden i havene og i atmosfæren.
Er vi færd med at udrydde os selv både med affald og med forstyrren af økologiske balancer, der bl.a. fører til pandemier? Mammon er nok en farlig "Gud".
Alle individer i biologisk liv ender med at dø.
Skal de alle have evigt liv efter døden?
Ligner det ikke snarere en ønskedrøm?
Meget biologisk liv mislykkes - mutationer i meget høj grad - men med en enkelt supergevinst imellem.
Det er svært at acceptere - men vi er jo nødt til det.
Er man selv ikke voldsomt trængt eller truet, er der plads til dét, som jeg tror/fornemmer er meningen, og som jeg oplever opstår sontant: at elske alt værende 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed 
|
|
|
|
