|
0
registrerede
486
gæster og
2064
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Panteisme
|
Arne: Jeg skrev:
Min mistanke her er imidlertid, at evigt liv er en illusion, som blot svækker nuets livskraft.
Hvad du forstår ved nu'ets livskraft, forstår jeg ikke. Ej heller at en illusion skulle kunne svække livskraften.
Nu er det jo ikke en påstand, jeg fremsætter - blot en mistanke.
SVAR: Jo.
Du fremsætter en mistanke som en påstand, og konkluderer, at det ”blot svækker nuets livskraft” som jo også er en påstand
Mistanken om illusion fik jeg ved at tænke over, at det er de færreste mennesker, der ønsker sig totalt udslettet - hvad jeg gætter er en af sandhederne i panteisme - og det påfaldende i, at vist samtlige religioner tilbyder "et liv efter døden".
Min næste tanke var, at når vi beroliges med "et liv efter døden", så bliver Nu'et vel mindre vigtigt, fordi der jo følger uendeligt mange efter.
SVAR: Thjoee, dog er det jo ikke lige meget hvordan man som kristen lever sit liv.
Paulus talte om, at han skulle holde ud til døden for at vinde sejrskransen, og som jeg læser skrifterne, kan du ikke ha' et godkendt forhold til gud, med mindre du elsker din næste.
En anden tanke om Nu'et er jo, at det er det eneste, der eksisterer. Fortiden eksisterer jo ikke mere, og fremtiden eksisterer endnu ikke.
SVAR: Tanken om nuet er kun mulig, hvis du har fortiden med i din rygsæk.
Du kan ikke tænke tanken om nuet, hvis ikke du i dit liv/bevidsthed har denne tanke med fra fortiden.
Angående Nu'ets livskraft, så mindes jeg en fortælling fra Århus-teologen K.E. Løgstrup om en mand der en kold vinterdag kom forbi en grusgrav og så, at et barn derude var ved at drukne. Manden sprang ud i det iskolde vand og reddede barnet - undgik faren for at de begge ville drukne.
Efterfølgende spurgte en ham om, hvorfor han havde risikeret det, om han havde handlet i næstekærlighed.
Manden svarede: Nej, det var fordi barnet var ved at drukne.
SVAR: Jo bare en anden måde at fortælle en historie som den barmhjertige samaritaner.
Det, manden gjorde her, var jo udenom al fornuft, følelse og moral, det var en spontan livsytring - Nu'ets kraft.
SVAR: Ej, han var jo en voksen mand, der vidste hvad det betød for barnet og dennes familie, en viden han har med fra fortiden – dette at barnet kunne død, men ok … er det så også nu'ets kraft hvis jeg tager en ske fra køkkenskuffen?
Når jeg nu efterfølgende tænker over dit spørgsmål, kan jeg da godt se, at jeg måske har overdrevet en modsætning mellem evigt liv og spontane livsytringer 
***
|
|
|
|
