|
1
registreret
(1 usynlig),
480
gæster og
2333
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Hvad er panteisme?
For mig er det egentlig blot: Alt er Gud. Gud er Alt – og nok også mere end Alt.
Egentlig var det vist Hanskrist, der hæftede den betegnelse på mig, hvorefter jeg i Wikipedia så, at det betyder netop dette: Gud er Alt. Alt er Gud.
Jeg blev så klar over, at jeg længe har fornemmet noget i den retning - i hvert fald at alt er guddommeligt - ligesom den fornemmelse at altings væren er et mirakel – set i forhold til det absolutte intet.
Men idéen om panteisme er jo ikke ny, og ser man på, hvad Wikipedia fortæller herom – helt tilbage fra de oldgræske filosoffer – kan man hurtigt blive godt og grundigt forvirret. Men gå bare i gang, hvem der har lyst 
Min oplevelse er, at kosmos, universet – universerne – ER Gud, fordi Gud ER alt, men om Gud er endnu mere end dét, det er jeg uvidende om.
Det er derfor jeg siger, at jeg er agnostisk (uvidende) panteist.
Og når jeg sætter gåseøjne om ”teist”, er det fordi ordet "Gud" er så forslidt og af mennesker påklistret så mange egenskaber, som jeg tror er mislykket menneskeværk.
Dertil kommer at jeg opfatter det som frækt og uforskammet at bruge ordet Gud – lidt på linje med at gå ind på Amalienborg Slot til dronningen og bare sige Margrethe - bare endnu værre
DEN STORE DANSKE nævner en betydningsfuld person i panteismen fra 1600-tallet: Filosoffen Baruch de Spinoza.
”Baruch Spinozas identifikation af Gud med naturen, dvs. hans lære om Guds immanens i verden, betragtes som prototypen på panteisme.” (”pan” betyder jo altomfattende)
Også Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad omtaler Spinoza, som set med filosofihistoriker Carl Henrik Kochs øjne:
”For Spinoza selv er det guddommelige lig med naturen. Gud er universel og ikke en person, men Gud er også i mennesket, fordi mennesket er et naturprodukt."
Når jeg spørger mig selv, hvorfor jeg oplever panteisme som sandhed, kan jeg ikke svare, men jeg mindes tyste vandringer i en subtropisk mennesketom urskov på vej op til et lille mennesketomt kloster, hvor jeg mødte en Kristus Ikon, der lærte mig kærlighed. Og vandringerne lærte mig ærbødighed overfor urskovens harmoni – at forstyrre så lidt som muligt.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
