1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvorfor er Jesus i vores pas??
|
Hej Treram.
Jo, den er go'
Når vi skal have burkaforbud, så skal vi selvfølgelig heller ikke have en korsfæstet Jesus fra Jellingstenen på side 2 i vore pas.
Og så må vi jo håbe, at vore pasmyndigheder udlader at påberåbe sig deres ytringsfrihed til - som her - at indsætte et religiøst symbol i noget rent statsligt - ligesom danske muslimer naturligvis heller ikke skal bruge deres ytringsfrihed til at protestere mod en karikaturtegning af Muhammed - eller hva'
Hermed vil jeg blot antyde, at der vel er grænser for, hvor "hellig" samme ytringsfrihed skal være.
Kristendommmen i Danmark sygner langsomt hen, meget langsomt - vel fordi vi efterhånden har vænnet os så meget til, at Harald Blåtand for ca. et årtusind siden påtvang os denne mellemøstlige religion (og brugte den politisk til sine egne formål) - altså en langsomt døende, mere og mere indholdsløs, tradition for langt de fleste danskere.
Du ville gerne have, at døden gik lidt hurtigere, men sådan er det jo med vaner og traditioner - det ta'r sin tid at ændre på den slags.
Men medens denne udvikling går sin langsomme gang, kunne det vel godt være en idé, at begynde at se fremad: Hvordan er det for hver enkelt af os at se sig selv, verden og livet.
Vi kender ikke os selv for godt, meget er fortrængt, og vi har sandsynligvis langt flere muligheder, end vi aner, siger psykologerne, og verden kender vi jo heller ikke for godt, der er i hvert fald flere spørgsmål, end der er svar, vil jeg mene.
Og hvad er livet? Det er jo ligesom ikke nok at svare: Et pust i sivet
Men vi har glæder og sorger, længsler og håb, usikkerhed og fortvivlelse - og mange andre oplevelser.
Her kunne vi godt bruge noget "værktøj" til at manøvrere med, vil jeg mene.
Og her kommer jo så idéerne - videnskabelige, filosofiske, religiøse, kunstneriske - og så længe vi bruger dem som inspirationer, der kan berige vores liv, så er de velkomne, synes jeg, når blot man ikke "låser sig fast" eller misbruger dem til at genere andre menneskers integritet.
I den sammenhæng er for mig en årtusindgammel tegning på en sten med et religiøst symbol for mig ret underordnet. Religiøs inspiration finder jeg ikke, men måske nok historisk på den måde, at den minder os om, hvordan en hersker på den tid kunne bruge en religiøs idé magtpolitisk.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|