|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
151
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Tilfældet tilfældet..
|
Hej Treram.
Godt ord igen 
Jo, du har da ret i, at den ortodokse kristendom er den, der tiltaler mig mest indenfor kristendommen - selvom den blev noget korrumperet af Kejser Konstantin allerede i 300-tallet - dog kun småt i forhold til, hvad den romersk katolske og de protestantiske kirker senere (omkring år 1000 og år 1500) udartede sig til.
Efter at de første tusind års enhedskirke ophørte, udviklede den ortodokse kristendom sig desuden videre på Athosbjerget i det nuværende nordlige Grækenland i en nyskabelse ved at hente noget af det tidligere udstødte tilbage i form af det, der blev til, hvad der nu betegnes som hesykasmen (meditativ bøn i stilhed, som beriger den enkelte).
Flere har bemærket, at kristendommen her nærmer sig tibetansk buddhisme, der jo også fokuserer på sindet, der - som denne form for buddhisme hævder - forvirres af jeg-følelsen, og derved bliver årsag til lidelse.
I den kristne form taler man om den enkeltes "guddommeliggørelse", og i den buddhistiske form taler man om "at blive oplyst" og om "Nirvana" - hvor dog intet af dette lader sig beskrive med ord.
Jeg er ret sikker på, at der også er megen åndelig berigelse at hente i de hinduistiske religioner, men det ved jeg endnu mindre om.
Også islam har meget at byde på, synes jeg - selvom store dele af denne religion kan virke meget krigerisk.
Jeg tænker her især på den muslimske mystiker Ibn al-Arabi og Sufismen, der fremhæver og dyrker kærligheden.
Jeg må nok hellere holde her med min ultrakorte redegørelse - inden du helt kløjs i, hvad der - udover bvyzantinske Ikóner direkte - giver mig religiøs inspiration - egentlig ikke ret meget anderledes end, hvad kunst sommetider kan gøre.
De religiøse idéer åbner for mig nye horisonter på de mange områder, hvor naturvidenskaben ikke kan yde noget - selvom det, dén præsterer, jo også er fascinerende.
Og intet af alt det spærrer mig inde, synes jeg - tværtimod - det inviterer snarere til endnu mere inspiration - fra hvor det findes - om det så er naturvidenskab, filosofi eller religiøse idéer.
Angående ikke at slå ihjel, så kommer vi jo ikke udenom, at det faktisk var et bud på den tid, hvor Moses hævdedes at leve.
Du har da så evig ret i, at det er blevet - og stadig bliver - groft overtrådt i stor stil.
Men buddet eksisterer ikke desto mindre - for dem, som anerkender det.
Det skal en ateist selvfølgelig ikke rette sig efter, men jeg bliver da nysgerrig efter at erfare, hvor den respekt, du som ateist har, for andre menneskers liv, hvor den så kommer fra.
Fra naturvidenskaben? Nej, det kan jeg ikke få øje på!
Fra tilfældets magt? Nej, heller ikke!
Hvorfra så?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
